Tips til din sagsbehandling

En sagsbehandler er den person i kommunen, der hjælper dig med at få støtte og ydelser. De kender reglerne og hjælper med at finde løsninger, der passer til dig. Du kan se dem som din kontaktperson i kommunen – den, du kan ringe til, skrive til eller mødes med, når du har spørgsmål om dine muligheder. Det er også sagsbehandleren, der træffer afgørelser om, hvilken hjælp du kan få. 

Hvis du har mange forskellige behov, kan du få flere sagsbehandlere. Det kan virke uoverskueligt, men du kan altid spørge, om I kan holde et koordinerende møde, så alle parter har styr på, hvad du har brug for. 

Du kan kontakte din sagsbehandler, når du har spørgsmål om din støtte, vil ændre noget i din nuværende hjælp eller ønsker at søge om noget nyt. Du kan ringe eller skrive en besked via digital post (for eksempel e-boks). Det er en god idé at notere, hvad du vil spørge om, så mødet eller samtalen bliver mere effektiv. Du kan altid tage en forælder eller anden bisidder med, hvis du har brug for det. 

Sagsbehandling betyder, at kommunen vurderer din situation og de behov, du har. Sagsbehandleren samler oplysninger, taler med dig og evt. andre fagpersoner, og beslutter derefter, hvilken støtte du kan få. Undervejs kan du blive spurgt om dine ønsker og behov – det er vigtigt at være ærlig og tydelig. 

Når du kontakter kommunen med spørgsmål eller søger om hjælp, har du ret til at få forklaret, hvilke muligheder der findes. Kommunen skal også gøre dig opmærksom på anden støtte, som kan være relevant for dig, også selvom du ikke selv spørger om den. 

Hvis kommunen ikke vejleder dig korrekt, kan du klage over det. I nogle tilfælde kan manglende eller forkert vejledning betyde, at du kan få hjælp med tilbagevirkende kraft. Det vil sige, at hjælpen kan gælde fra et tidligere tidspunkt end den dag, du søgte. 

For at få støtte skal du ofte sende en ansøgning til kommunen. Det kan være digitalt via e-boks/digital post eller med et papirskema. Du skal fortælle, hvilken hjælp du har brug for, og hvorfor. Sagsbehandleren kan hjælpe dig med at udfylde ansøgningen, hvis du ønsker det. Husk at vedlægge relevante dokumenter som lægeerklæringer eller beskrivelser fra fagpersoner, hvis det er nødvendig

• Skriv ned, hvad du vil tale om. 

• Tænk over, hvilke spørgsmål du har. 

• Tag vigtige dokumenter med (f.eks. tidligere afgørelser eller lægeerklæringer). 

• Overvej, om du vil have en forælder, bisidder eller partsrepræsentant med. (Læs mere i afsnittet nedenfor)

Når du er fyldt 18 år, må din sagsbehandler ikke fortælle andre om dine personlige forhold uden din tilladelse – medmindre der er situationer, hvor loven siger, de skal handle, for eksempel hvis du eller andre er i fare. 

Det betyder også, at dine forældre eller andre voksne ikke automatisk kan få oplysninger om din sag. Hvis du ønsker, at de kan få information eller deltage i møder, skal du give samtykke. 

Hvad er samtykke? 
Samtykke betyder, at du aktivt siger ja til, at sagsbehandleren må dele information med en anden person, for eksempel dine forældre. Det kan gives skriftligt eller mundtligt. Ofte har kommunen en blanket, du kan udfylde. Det kan du spørge din sagsbehandler om. 

Du kan altid trække dit samtykke tilbage, hvis du ændrer mening. 

Du kan få hjælp af både bisidder og partsrepræsentant, men de har lidt forskellige roller: 
 

Bisidder 

En bisidder deltager sammen med dig til møder med kommunen. Det kan være en forælder, ven, fagperson eller en frivillig fra en forening. Bisidderen kan støtte dig, hjælpe dig med at huske spørgsmål, forklare ting under mødet og sørge for, at du bliver hørt.  

En almindelig misforståelse er, at bisidderen ikke må sige noget – tværtimod kan det være nødvendigt, at bisidderen deltager aktivt i dialogen, hvis du har brug for støtte til at få dine synspunkter frem. Bisidderen kan ikke tage beslutninger på dine vegne. 

Hvis du har brug for en bisidder til et møde, kan du få hjælp fra CP Danmarks bisidderkorps 
 

Partsrepræsentant 

En partsrepræsentant kan handle på dine vegne i forhold til kommunen. Det betyder, at de kan skrive ansøgninger, klager og korrespondere med kommunen for dig, og at henvendelser fra kommunen normalt sendes til dem. En partsrepræsentant kan være en fagperson, for eksempel en advokat eller repræsentant fra en interesseorganisation, eller en du kender privat, for eksempel et familiemedlem eller en ven. Du bør afgive et skriftligt samtykke, hvor der står, i hvilken sag og tidsperiode repræsentanten skal handle på dine vegne. 

Vigtigt: Som partsrepræsentant følger et ansvar med – hvis din partsrepræsentant fx ikke reagerer på post fra kommunen eller ikke klager inden fristen, kan det have konsekvenser for dig. Du har stadig fuld myndighed og kan til enhver tid trække samtykket tilbage. 

Det varierer, men kommunen skal som udgangspunkt behandle din sag “uden unødig forsinkelse”. Kommunerne har pligt til at offentliggøre deres sagsbehandlingstider på kommunens hjemmeside, så du kan se, hvor lang tid din type sag normalt tager. 

Hvis kommunen ikke kan overholde den forventede sagsbehandlingstid, skal de skrive til dig, forklare hvorfor, og give en ny forventet frist. Nogle sager kan tage få uger, andre flere måneder, afhængigt af hvor kompleks sagen er, og om der skal indhentes oplysninger fra andre. Du kan altid spørge sagsbehandleren, hvor langt de er i behandlingen. 

Før kommunen træffer en afgørelse, har du ret til at blive hørt – det kaldes partshøring. Det betyder, at kommunen skal give dig mulighed for at sige, hvad du mener om de oplysninger og vurderinger, de vil bruge til at afgøre sagen. 

Kommunen skal kun partshøre dig, når: 

• Afgørelsen påvirker dig direkte. 

• Det er oplysninger, der bruges i afgørelsen. 

• Der er oplysninger eller vurderinger, du ikke kender, og som kan have negativ betydning for afgørelsen af din sag. 

Partshøringen giver dig mulighed for at forklare din situation, rette fejl eller tilføje oplysninger, inden kommunen træffer den endelige beslutning. Selv hvis du allerede kender nogle oplysninger, men ikke ved, at de vil blive brugt til at afgøre din sag, har du stadig ret til at blive hørt.  

Når kommunen træffer en beslutning, kan afgørelsen gives mundtligt eller skriftligt. 

 
Vi oplever oftere og oftere, at nogle får mundtligt afslag, inden sagen overhovedet er sagsbehandlet – for eksempel at man søger om en type hjælp og blot får at vide: “Det er ikke muligt” eller “Det skal du ikke regne med at få”.  

Derfor er det vigtigt altid at bede om en skriftlig afgørelse. På den måde tvinger du kommunen til at sagsbehandle sagen, og du får samtidig en begrundelse, som gør det nemmere at vurdere dine muligheder, hvis du ønsker at klage. 

• Hvis du får afslag, har du altid ret til en skriftlig afgørelse. 

• Hvis du får fuldt medhold, er der ikke pligt til at give en skriftlig afgørelse, men det er god forvaltningsskik at gøre det alligevel. 

• En skriftlig afgørelse skal altid indeholde en begrundelse, så du kan forstå, hvordan kommunen har vurderet din sag. 

Hvis du er uenig i en afgørelse, kan du klage. Du har 4 uger til at klage fra den dato, du har modtaget afgørelsen. Det er vigtigt, at du overholder klagefristen, ellers vil din klage i langt de fleste tilfælde blive afvist.  

Du skal i første omgang klage til kommunen, som skal kigge på sagen igen. I de fleste sager har kommunen 4 uger til at genvurdere afgørelsen.  

Klagen skal sendes til den afdeling, som har truffet afgørelsen. Du bestemmer selv, om du sender klagen med digital post, med posten eller ved at ringe. Men ofte er det en fordel af sende klagen skriftligt. På den måde sikrer du, at kommunen får alle oplysninger med. 

Hvis kommunen ikke ændrer afgørelsen efter din klage, sender de sagen videre til Ankestyrelsen. 

Hvad er Ankestyrelsen, og hvad sker der, når de vurderer en klage? 
Ankestyrelsen er en statslig instans, der vurderer, om kommunen har truffet den rigtige afgørelse. Når de modtager din klage, gennemgår de dokumenterne og vurderer, om reglerne er overholdt, og om afgørelsen er korrekt. 

 
Når Ankestyrelsen har vurderet klagen, sender de en skriftlig afgørelse til dig. Der er tre mulige udfald: 

1. Stadfæstelse – Ankestyrelsen godkender kommunens afgørelse, og den står ved magt. 

1. Ændring – Ankestyrelsen ændrer afgørelsen, så du får mere, mindre eller anderledes støtte. 

1. Hjemvisning – Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen og beder dem vurdere den igen. Ankestyrelsen skriver som regel også, hvad kommunen skal gøre. 

Du får altid en begrundelse for Ankestyrelsens beslutning. 

Hvis du har brug for hjælp til at klage, kan du kontakte CP Danmarks socialfaglige rådgivning.  

Du har ret til at se alle dokumenter i din sag. Det kaldes aktindsigt. Du kan få kopier af oplysninger, notater og vurderinger, som kommunen har brugt i sagsbehandlingen. Det hjælper dig med at forstå beslutningen og kan være nyttigt, hvis du vil klage. 

Du kan anmode om aktindsigt mundtligt eller skriftligt, og kommunen skal som udgangspunkt sende dokumenterne til dig inden for 7 arbejdsdage. 

Hvis kommunen ikke kan overholde fristen, skal de skrive til dig, forklare hvorfor, og give en ny forventet frist. 

En borgerrådgiver er en neutral og uafhængig person, som hjælper borgerne med at navigere
i det kommunale system og sikre, at deres rettigheder bliver overholdt. 

Borgerrådgiveren kan ofte hjælpe dig med, at: 

• klage over kommunens sagsbehandling, personalets optræden m.v. 

• få hjælp, hvis du har svært ved at forstå en afgørelse fra kommunen 

• få information og rådgivning om, hvordan du klager over kommunens afgørelser, og hvem der kan behandle din klage 

• få hjælp til at komme videre med en klage, hvis du har oplevet diskrimination i kommunen 

• få hjælp til at få genskabt dialogen med kommunens medarbejdere, hvis der er opstået konflikter i en sag 

• komme med forslag til, hvordan kommunens sagsbehandling og betjening kan forbedres. 

Tjek din kommunes hjemmeside for at se, om der er en borgerrådgiver.  

Forvaltningsloven

§ 7 – Kommunens vejledningspligt

§ 8 – Retten til bisidder eller partsrepræsentant

§ 9 – Retten til aktindsigt

§ 19 – Partshøring

§ 22 – En skriftlig afgørelse skal begrundes

§ 23 – Retten til at få en skriftlig begrundelse, hvis kommunen giver afslag mundtligt.

§ 25 – En afgørelse skal indeholde en klagevejledning

Retssikkerhedsloven

§ 3 stk. 1–Kommunen skal behandle ansøgninger om hjælp så hurtigt som muligt (hurtighedsprincippet)

§ 3 stk. 2–Kommunen skal offentliggøre deres sagsbehandlingsfrister på hjemmesiden. 

Barnets lov

§ 122-123 – Kommunen skal begynde forberedelserne til overgangen til voksen, når den unge fylder 16 år.