Når du fylder 18 år, kan du have behov for forskellige former for hjælp i hverdagen. Der findes flere ordninger, som kan give støtte – nogle store, andre mindre – alt efter hvad kommunen vurderer, at du har brug for. Nedenfor får du et samlet overblik.
Hvis du på grund af din CP har svært ved personlig pleje eller praktiske opgaver i hjemmet – for eksempel tøjvask eller rengøring – kan du få hjemmehjælp efter servicelovens § 83. Det betyder, at du ikke skal klare alt selv, og der findes løsninger, som kan gøre din hverdag lettere.
Det er vigtigt at vide, at hjemmehjælp efter § 83 typisk er bundet til opgaver i hjemmet og bliver målt helt ned til minutter, hvilket for nogle opleves ufleksibelt. Som udgangspunkt kan hjælpen kun tages med uden for hjemmet i særlige situationer.
Du kan vælge at få hjælpen fra kommunens hjemmepleje, eller du kan vælge mellem forskellige leverandører, som kommunen har aftale med (§ 91). Du har også mulighed for selv at udpege en person til at hjælpe dig, for eksempel en forælder eller en anden person, du er tryg ved (§ 94). Det kan være en fordel, fordi du får færre forskellige mennesker omkring dig og kan opbygge en god rutine med én person, du kender. Den person skal dog altid godkendes og ansættes af kommunen. Den selvudpegede hjælper får løn for den tid, som kommunen har udmålt til hjemmehjælp.
Hvis du midlertidigt opholder dig uden for din bopælskommune – for eksempel i sommerhus, på højskole eller til familiebesøg – har du ret til at få hjælp dér, hvor du er. Kontakt din hjemkommune i god tid, inden du skal afsted, for at aftale, hvordan du får hjælpen under dit ophold.
Hvis du har brug for hjemmehjælp og eventuelt aflastning i mere end 20 timer om ugen, eller hvis du har brug for hjælp hele døgnet, kan du måske få en hjælperordning efter § 95 eller § 96. Du kan læse mere om begge ordninger her på siden.
Hvis kommunen har vurderet, at du har brug for hjælp i mere end 20 timer om ugen, kan du i nogle tilfælde få et kontant tilskud til at ansætte hjælpere. Denne ordning bruges, når hjælpen primært handler om personlig pleje, praktisk hjælp og aflastning/afløsning.
Udgangspunktet for udmålingen er servicelovens § 83 om personlig og praktisk hjælp i hjemmet samt § 84 om afløsning og aflastning. Det vil sige, at der kan tages udgangspunkt i de kommunale kvalitetsstandarder for praktisk og personlig hjælp og pleje, men at det samtidig er meget vigtigt, at der tages hensyn til dit konkrete og individuelle behov for hjælp.
Hjælp til aktiviteter udenfor hjemmet skal bevilges særskilt – f.eks. ledsagelse efter § 97 eller socialpædagogisk støtte efter § 85 (De muligheder kan du også læse mere om her på siden).
Hvis du får bevilget en hjælperordning med kontant tilskud, vælger du selv, hvem du vil ansætte til at hjælpe dig. Det betyder også, at du skal være arbejdsleder for dine hjælpere i hverdagen.
Hvis du ikke selv kan varetage lederrollen, f.eks. på grund af en kognitiv funktionsnedsættelse, kan kommunen i særlige tilfælde give tilskuddet til en nærtstående, for eksempel en forælder, som så også skal hjælpe dig en del af tiden (§ 95 stk. 3).
Når hjælpen bevilges efter § 95 stk. 3 gælder særlige regler:
- Der kan i særlige tilfælde bevilges overvågning om natten, men ikke om dagen.
- Forældre kan ikke blive ansat til at udføre natteovervågning.
- Forældre kan ansættes i ordningen i op til 48 timer om ugen, afhængigt af hvor mange timer kommunen bevilger.
Det er vigtigt at vide, at § 95 stk. 3 er en kan-bestemmelse. Det betyder, at kommunen ikke er forpligtet til at tilbyde ordningen, hvor en forælder er arbejdsleder.
BPA er en ordning, der kan dække alle dine hjælpebehov i hverdagen – personlig pleje, praktisk hjælp, ledsagelse og overvågning. For at være i målgruppen skal du have et omfattende og sammensat hjælpebehov, som ikke kan dækkes af andre ordninger. Kommunen vil derfor først undersøge, om dit behov kan opfyldes med for eksempel hjemmehjælp og ledsagerordning.
Med en BPA-ordning får du udbetalt et beløb fra kommunen, der skal dække dine hjælpertimer, og du bestemmer selv, hvem der hjælper dig, og hvordan hjælpen skal foregå. Du ansætter og udvælger dine hjælpere og tilrettelægger deres arbejdstid og opgaver.
Som en del af ordningen skal du kunne fungere som arbejdsleder. Det betyder, at du f.eks. skal:
- udvælge og ansætte hjælpere
- udarbejde jobbeskrivelser og vagtplaner
- oplære nye hjælpere
- afholde personalemøder
- stå for den daglige instruktion af hjælperne
Dine forældre kan ikke overtage lederrollen for dig, men de kan godt ansættes som hjælpere, hvis du ønsker det.
Kommunen kan ikke bare give afslag på en BPA-ordning med henvisning til, at du ikke kan være arbejdsleder. De skal kunne begrunde det grundigt og samtidig vurdere, om det er muligt at hjælpe dig til at kunne varetage rollen. Du kan for eksempel få tilbudt et arbejdslederkursus eller socialpædagogisk støtte til at hjælpe dig i gang. Selv hvis du har haft en svær periode, for eksempel på grund af sygdom eller andre belastninger, kan det ikke i sig selv være en grund til afslag.
Udover at være arbejdsleder skal du vælge, om du selv vil være arbejdsgiver eller få hjælp fra et hjælperfirma til den opgave.
Vi ser desværre, at det er blevet sværere at få en BPA-ordning end tidligere. Kommunerne stiller flere krav, og færre får ordningen bevilget, selvom loven ikke er ændret. Men hvis du mener, du er i målgruppen, så søg alligevel – det kan stadig lade sig gøre!
Er du i tvivl, så tag fat i rådgivningen hos CP Danmark. Vi hjælper dig gerne med at finde ud af, om det giver mening at søge, og hvad der er vigtigt at fremhæve i ansøgningen.
Der er fortsat mulighed for at få afløsning eller aflastning, efter du fylder 18 år.
På voksenområdet gives der oftest aflastning udenfor hjemmet – f.eks. på en aflastningsinstitution. Det kan også være afløsning, hvor der kommer en person og er sammen med dig derhjemme.
Kommunen vurderer, hvilken type aflastning, der passer til din situation.
Det er dine forældre, der skal søge om aflastning i kommunen.
Hvis du har behov for hjælp til at færdes udenfor hjemmet, kan du have ret til en ledsagerordning på 15 timer om måneden. Det gælder uanset, om du bor hjemme, i egen bolig eller på botilbud.
Du kan opspare dine ledsagertimer i op til 6 måneder. Det betyder, at du ikke behøver bruge alle timerne hver måned, men kan gemme dem og bruge dem samlet, for eksempel til en weekendtur.
Med ledsagerordningen kan du selv vælge den person, der skal varetage ledsageropgaven hos dig, men personen skal godkendes af og ansættes i kommunen.
For at få ordningen skal tre ting være opfyldt:
- Du har en betydelig og varig funktionsnedsættelse.
- Du kan give udtryk for, på din egen måde, at du ønsker at deltage i aktiviteter, og at du forstår, hvad den pågældende aktivitet indeholder.
- Selve aktiviteten må ikke kræve socialpædagogisk støtte.
Hvis du har brug for socialpædagogisk støtte, mens du deltager i aktiviteter, kan ledsagelsen muligvis bevilges efter § 85 i stedet.
Socialpædagogisk bistand er for dig, der har brug for støtte til at få hverdagen til at hænge sammen.
Den gives, hvis du har behov for hjælp, omsorg eller støtte til at udvikle og vedligeholde dine færdigheder. Den, der hjælper, kaldes ofte bostøtte eller hjemmevejleder.
Hjælpen kan eksempelvis være:
- støtte til at skabe struktur i hverdagen, f.eks. planlægge dagligdagsopgaver, ugeskema, indkøb mv.
- hjælp til økonomi, post og kontakt til offentlige instanser
- guidning og ledsagelse til aktiviteter – både selvvalgte og ikke-selvvalgte, f.eks. fritidsaktiviteter eller fysioterapi
- støtte til at kommunikere med andre og deltage i fællesskaber
Hvis du bor på et botilbud, kommer hjælpen som oftest fra personalet på bostedet. Hvis du bor for dig selv eller hos dine forældre, vil det typisk være kommunens egne medarbejdere, der hjælper dig.
I helt særlige tilfælde kan dine forældre eller andre pårørende blive ansat som støttepersoner. Det er altid kommunen, der beslutter, hvem der kan være din støtte.
Når du fylder 18 år, beholder du de hjælpemidler, du allerede har fået bevilget. Reglerne er de samme for børn, unge og voksne, men kommunerne kan vurdere forskelligt. Det betyder, at du som voksen kan opleve at få afslag på et nyt ståstativ, selvom du tidligere har fået det som barn.
Hjælpemidler hører under det, man kalder sektoransvaret. Det betyder, at det sted, hvor du har brug for hjælpemidlet, også er dem, der skal sørge for det. Hvis du for eksempel har brug for et hjælpemiddel i din uddannelse, er det uddannelsesstedet, der skal stille det til rådighed.
Herunder kan du læse om bevilling af de hjælpemidler, som du bruger hele tiden eller derhjemme, og som derfor bevilges af kommunens hjælpemiddelafdeling.
Hvad er et hjælpemiddel?
Hjælpemidler er ting, der kan gøre din hverdag nemmere og give dig mere frihed. De hjælper dig med at være selvstændig, spare energi og gøre det lettere for dine hjælpere at støtte dig. Det kan være alt fra en kørestol til en app, der hjælper dig med at kommunikere.
Der findes forskellige typer hjælpemidler:
- Tekniske hjælpemidler som kørestol, rollator eller plejeseng.
- Kropsbårne hjælpemidler som benskinner, ortopædiske sko eller støttekorset.
- Kommunikationshjælpemidler som talemaskiner, specialsoftware, syns- og høretekniske hjælpemidler.
Sådan søger du om hjælpemidler
Når du søger om et hjælpemiddel skal du som udgangspunkt bruge den digitale selvbetjening. Du kan søge via borger.dk. Hvis du ikke kan bruge den digitale selvbetjening, kan du kontakte kommunen for hjælp til ansøgningen.
Når du udfylder ansøgningen, er det vigtigt at beskrive dit behov tydeligt. Fortæl, hvordan hjælpemidlet vil gøre din hverdag nemmere, og hvilke ting du ikke kan klare uden det. Ofte skal du også vedhæfte dokumentation, fx en lægeerklæring eller en udtalelse fra en fagperson eller give samtykke til, at kommunen må indhente oplysninger. Kommunen vurderer din ansøgning efter reglerne i Servicelovens §112.
Fritvalgsordningen
Du har mulighed for selv at vælge det hjælpemiddel, du helst vil have. Kommunen giver et tilskud, som svarer til prisen på et standardhjælpemiddel. Hvis du vælger noget dyrere, betaler du selv forskellen. Det giver dig frihed til at vælge det, der passer bedst til dig.
Serviceniveauet kan være forskelligt fra kommune til kommune. Derfor er det en god idé at tjekke din kommunes kvalitetsstandard for hjælpemidler, så du ved, hvad du kan forvente.
Forbrugsgoder
Forbrugsgoder er produkter, som alle kan købe i butikker eller online – altså ting, der ikke er lavet specielt til personer med handicap. De er fremstillet til almindeligt forbrug, men du kan i nogle tilfælde få tilskud fra kommunen til visse forbrugsgoder, hvis de kompenserer for din funktionsnedsættelse.
Eksempler på forbrugsgoder:
- Formstøbte ørepropper
- Badebænk
- El-scooter
Kommunen giver 50% tilskud til køb af forbrugsgoder, der koster mere end 500 kr.
Kommunen giver ikke tilskud til forbrugsgoder som hører under det, man kalder sædvanligt indbo.
Sædvanligt indbo
Sædvanligt indbo er ting, som normalt findes i ethvert hjem – altså almindelige møbler og udstyr, som alle kan købe. Det kan eksempelvis være:
- Almindelig sofa, spisebord og seng
- TV, radio, tablets og computere
- Hårde hvidevarer og køkkenmaskiner
Disse produkter betragtes som en del af det, du selv skal sørge for. Kommunen giver derfor ikke støtte til dem, selvom du har en funktionsnedsættelse.
Hvad der regnes som sædvanligt indbo ændrer sig løbende, fordi samfundet og teknologien udvikler sig. Ankestyrelsen har for eksempel vurderet, at produkter som elevationssenge, el-cykler, robotstøvsugere, mobiltelefoner og tyngdedyner nu er så almindelige, at de hører under sædvanligt indbo. Derfor kan de ikke længere bevilges som forbrugsgoder eller hjælpemidler.
Du kan læse mere om hjælpemidler og forbrugsgoder her:
https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksisnyt/@12/Lovguide---Hj%C3%A6lpemidler-og-forbrugsgoder
https://www.borger.dk/handicap/Hjaelp-i-hverdagen/Hjaelpemidler-og-forbrugsgoder
Handicapbil og andre transportordninger
Transport kan spille en stor rolle i hverdagen – både i forhold til arbejde, uddannelse, fritid og behandling.
Her kan du læse om handicapbil, kørekort og andre transportordninger, som kan gøre det lettere for dig at komme rundt, når du har CP.
Når du har en handicapbil, fortsætter bevillingen automatisk, også selv om du fylder 18 år. Kommunen laver dog typisk en ny vurdering for at se, om du fortsat opfylder reglerne. Hvis du gør det, fortsætter bevillingen som før.
Udgifter til at køre bilen og holde den kørende, skal du søge om at få dækket efter Servicelovens § 100.
Hvis du flytter på bosted, vurderer kommunen igen, om du stadig har behov for bilen. For at få støtte skal du have et kørselsbehov, hvor bilen i høj grad hjælper dig og gør din hverdag lettere. Kommunen ser derfor på:
- Har du stadig det samme kørselsbehov?
- Kan dit kørselsbehov dækkes på andre måder, f.eks. via bostedets tilbud, flextrafik eller lignende?
Når du har ret til en handicapbil, kan du også søge om:
- Støtte til kørekort (bilbekendtgørelsens § 14)
- Støtte til at få bilen indrettet, så du selv kan køre den (bilbekendtgørelsens § 12 og § 13)
Det er kommunen, der vurderer, om du kan få disse former for støtte.
Hvis du søger om handicapbil for første gang, kan du finde mere information og gode råd i denne artikel: Værd at vide, når du søger om handicapbil
Hvis du har CP og gerne vil tage kørekort, er der nogle ekstra trin, du skal være opmærksom på. Det handler både om selve ansøgningen og om, hvorvidt du har brug for særlig indretning i bilen.
1. Ansøgning om kørekort og vurdering af særlig indretning
For at komme i gang skal du først til din praktiserende læge, som skal udfylde en lægeattest til kørekort. Medmindre du er fritaget for Digital Post, udfyldes attesten digitalt. Du kan se hvordan her.
Når lægeattesten er klar, skal du indsende din ansøgning om kørekort til Borgerservice i din kommune. Borgerservice er som regel gode til at vejlede, og der sidder ofte sagsbehandlere, som har erfaring med kørekortsansøgninger.
Normalt får man ansøgningsblanketten gennem den kørelærer, man tager køretimer hos. Hvis du har CP, kan det dog være en god idé at søge om kørekort før, du starter på køreundervisningen. Sagsbehandlingen kan tage tid, og det kan være rart at kende vilkårene, inden du går i gang. Du kan derfor også selv finde ansøgningsblanketten på Færdselsstyrelsens hjemmeside.
Når Borgerservice har modtaget din ansøgning og lægeattest, sender de sagen videre til Færdselsstyrelsen. Færdselsstyrelsen inddrager ofte Styrelsen for Patientsikkerhed, som vurderer, om der er behov for yderligere lægelige oplysninger, fx fra speciallæger.
På baggrund af vurderingen tager Færdselsstyrelsen stilling til:
- om du kan få kørekort
- og om der skal være en påtegning i kørekortet om, at bilen skal have særlig indretning på grund af din CP
Du skal selv betale udgifter til lægeerklæringer.
I nogle tilfælde kan Færdselsstyrelsen også kræve, at du gennemfører en vejledende helbredsmæssig køreprøve. Hvis det bliver aktuelt, får du nærmere information direkte fra Færdselsstyrelsen om, hvordan det foregår.
2. Støtte til bil og særlig indretning
Du kan søge kommunen om støtte til køb af handicapbil eller til særlig indretning af din egen bil, hvis det er nødvendigt for, at du kan køre bilen sikkert.
Hvis du får bevilget handicapbil, kan du også søge om tilskud til kørekort. Det kan fx dække:
- køreundervisning
- køreprøve
- lægeerklæringer
Ofte gives kørekort kun for en begrænset periode, fx 2 eller 5 år, fordi funktionsniveauet kan ændre sig over tid. Hvis du får støtte til kørekort, kan kommunen også dække udgifter til senere fornyelser. Kommunen betaler desuden for en vejledende helbredsmæssig køreprøve, hvis Færdselsstyrelsen kræver det.
Hvis du ikke får bevilget handicapbil, kan du stadig få støtte til de nødvendige særlige indretninger af din egen bil, fx automatgear eller andre hjælpemidler. I den situation kan du dog ikke få tilskud til selve kørekortet eller til en vejledende køreprøve.
3. Køreundervisning i særligt indrettet bil
En praktisk udfordring kan være at finde et sted, hvor du kan få køreundervisning og aflægge køreprøve i en særligt indrettet bil. Nogle køreskoler har biler med forskellige indretninger, så det kan være en god idé at spørge lokalt eller søge på fx “handicap og kørekort”.
Derudover findes der specialiserede steder som HandicapBilistCentret i Rødovre og Handicap Center Danmark i Viby J. De kan rådgive om hele processen, hjælpe med afprøvning og i nogle tilfælde også tilbyde køreundervisning og lån af bil til køreprøven. Kommunen kan henvise til dem, men du kan også selv kontakte dem.
Hvis du får bevilget handicapbil, er det også muligt at tage køreundervisning i handicapbilen.
Det kan være en god idé at kontakte et af disse centre tidligt i forløbet. De har stor erfaring og kan hjælpe med at finde den rækkefølge, der giver bedst mening for dig.
Når du skal til hospital, læge eller speciallæge, kan der være mulighed for at få hjælp til transport eller få dækket dine udgifter.
Hvem der har ansvaret, og hvilke regler der gælder, afhænger af, hvor du skal hen, og hvad dit behov er.
Transport til hospitalet
Du skal som udgangspunkt selv sørge for og betale din transport til og fra hospital. Men du kan i visse situationer have ret til befordring eller befordringsgodtgørelse.
Du kan få transport eller godtgørelse fra Regionen, hvis du:
- Har mere end 50 km til hospitalet (hver vej)
- Eller modtager førtidspension
- Eller hvis den behandlende afdeling vurderer, at du ikke kan tage offentlig transport.
Spørg personalet på afdelingen eller kontakt kørselskontoret i din region.
Transport til egen læge og speciallæge
Du skal som udgangspunkt selv sørge og betale for transport til og fra læge og speciallæge. Men du kan i visse situationer have ret til befordring eller befordringsgodtgørelse.
Du kan få transport eller godtgørelse fra Kommunen, hvis du er i sygesikringsgruppe 1 og:
- Din tilstand kræver ambulance eller sygekørsel til akut skadebehandling
- Eller du skal til en speciallæge mere end 50 km fra dit hjem
- Eller du er førtidspensionist
Læs mere om transport til læge eller speciallæge på din kommunes hjemmeside.
Fælles transportregler for ture til hospitalet og lægen
Tur/retur skal koste mere end:
- 116 kr. (ikke-pensionister)
- 49 kr. (førtidspensionister)
Du får dækket udgiften med udgangspunkt i det billigste transportmiddel, du kan vælge.
Du kan få transport eller dækket udgiften til:
- Din egen læge eller nærmeste speciallæge
- Det hospital, du er henvist til
- Det genoptræningssted, du er henvist til
Ledsagers transport til læge og hospital
Hvis du opfylder reglerne for transport og har brug for en ledsager, kan din ledsagers udgifter også blive dækket.
Hvis du falder udenfor sundhedslovens regler, kan du måske få dækket udgiften som en del af kompensationsydelsen efter servicelovens § 100, hvis du opfylder kriterierne.
Særligt kørselsfradrag til arbejde
Hvis du har en varig nedsat funktionsevne som CP, og du ikke kan tage offentlig transport på arbejde, har du måske ret til et særligt kørselsfradrag.
Hvem kan få fradraget?
Du kan få det særlige kørselsfradrag, hvis:
- din funktionsnedsættelse er varig
- den gør, at du har brug for en dyrere transportform end normalt (fx egen bil eller taxa)
- udgifterne er nødvendige for, at du kan passe dit arbejde
Du behøver ikke at have handicapbil for at få fradraget.
Hvem vurderer det?
Det er Skattestyrelsen, der vurderer, om du opfylder betingelserne.
En lægefaglig vurdering betyder meget – fx en lægeerklæring, der forklarer, hvorfor du ikke kan bruge offentlig transport.
Hvornår kan du ikke få fradraget?
Du kan ikke få fradraget, hvis:
- din arbejdsgiver betaler transporten (for eksempel firmabil eller skattefri godtgørelse)
- dine transportudgifter er dækket af kommunen (for eksempel som kompensationsydelse)
Hvordan får du fradraget?
Du søger ved at:
- oplyse fradraget i din årsopgørelse
- kunne dokumentere dine udgifter (fx kørte kilometer, udgifter til bil eller taxa)
- kunne forklare, hvorfor transportformen er nødvendig pga. din funktionsnedsættelse
Hvordan beregnes fradraget?
På Skats hjemmeside kan du se eksempler på, hvordan fradraget beregnes: Kørselsfradrag for mennesker med handicap eller kroniske sygdomme skat.dk
Det er dog ikke helt let at finde rundt i – hvis du er i tvivl, så ring til Skat og bed om vejledning.
Du er også velkommen til at kontakte CP Danmarks rådgivning, så vil vi prøve at hjælpe dig godt på vej.
Særligt kørselsfradrag til uddannelse
Fra 1. januar 2026 kan du også få det særlige kørselsfradrag til uddannelse, hvis:
- du modtager SU
- og du bor i en yderkommune eller på en lille ø, som er udpeget i skatteloven
Yderkommuner
Du er omfattet, hvis du bor i én af disse kommuner:
- Aabenraa
- Bornholm
- Brønderslev
- Faaborg-Midtfyn
- Frederikshavn
- Guldborgsund
- Hjørring
- Jammerbugt
- Langeland
- Lolland
- Læsø
- Morsø
- Norddjurs
- Odsherred
- Samsø
- Skive
- Slagelse
- Struer
- Svendborg
- Sønderborg
- Thisted
- Tønder
- Vesthimmerland
- Vordingborg
- Ærø
Små øer
Du er også omfattet, hvis du bor på en af disse øer:
- Bågø
- Egholm
- Endelave
- Hjarnø
- Mandø
- Nekselø
- Orø
Hvis du ikke bor i en af de nævnte kommuner eller øer, kan du ikke få det særlige kørselsfradrag.
Transport til uddannelse efter serviceloven
Transport som kompensationsberettigende udgift
Hvis du er i målgruppen for kompensationsydelse efter servicelovens § 100, og du ikke selv kan transportere dig til dit uddannelsessted, kan du måske få dækket din transport som en kompensationsberettigende udgift.
Støtte til individuel befordring
Som en sidste mulighed, kan kommunen efter servicelovens § 117 give tilskud til transport, hvis du på grund af en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler, for eksempel bil eller taxa.
§ 117 er dog det, der kaldes en ”kan-paragraf”. Det betyder, at kommunen selv vælger, om de vil give hjælpen eller ej, og du kan ikke klage over det til Ankestyrelsen, hvis kommunen giver afslag.
Handicapkørsel
Hvis du ikke har din egen handicapbil, og du ikke kan bruge almindelig offentlig transport, kan du søge om handicapkørsel gennem kommunen.
Transporten udføres af dit lokale trafikselskab, og der køres med taxa eller minibusser. Der er ofte flere passagerer med i vognen.
Du kan få ordningen, hvis du:
- Er fyldt 18 år og har et varigt bevægelseshandicap, der gør, at du ikke kan bruge offentlig transport
- Og har fået bevilget et ganghjælpemiddel eller en kørestol fra kommunen
- Eller hvis du er blind eller stærkt svagsynet
Med handicapkørsel kan du køre 104 ture om året – f.eks. til indkøb, venner, familie eller fritidsaktiviteter. I særlige tilfælde kan du få flere ture.
Der er en mindstepris pr. tur, og herefter betaler du pr. kilometer kørt. Prisen er forskellig fra kommune til kommune.
Du kan læse mere om handicapkørsel i dit lokalområde:
Flextur
Flextur er en del af den offentlige trafik. Fordelen ved flextur er, at du bliver hentet ved den adresse, du ønsker. Det kan benyttes af alle, og du kan have hjælpemidler med. Du betaler en pris pr. km, som er forskellig fra kommune til kommune.
Du kan hos flere selskaber bestille turen på internettet.
Få mere information om flextur i dit område:
