Økonomi: Kompensationsydelse og andre muligheder

Når du fylder 18 år, slutter dine forældres forpligtelse til at forsørge dig. Det betyder, at I ikke længere får dækket ekstra udgifter efter barnets lov § 86. I vil altså opleve, at tilskud til eksempelvis kost, medicin og transport, som dine forældre tidligere har modtaget, ophører. Du kan i stedet søge om kompensationsydelse efter servicelovens § 100. 

Kompensationsydelsens for voksne har en lidt smallere målgruppe. Derfor er det ikke alle, der har fået ydelsen som barn, der automatisk kan få den som voksen. 

Det er en god ide at forberede ansøgning og dokumentation, så kommunen kan træffe afgørelse om merudgifter så hurtigt som muligt, efter du er fyldt 18 år. 

Fra d. 1. september 2025 vurderes kompensationsydelsen inden for to grupper med hver sit regelsæt: Gruppe 1 og Gruppe 2. Hvis du søger om ydelsen for første gang, vælger du selv gruppe. Kommunen skal vejlede dig om mulighederne. Når din bevilling skal genvurderes, sker valget i samarbejde mellem dig og kommunen. 

I mange tilfælde er det oplagt at søge i Gruppe 1, hvis du har udgifter over 6.960 kroner om året og i Gruppe 2, hvis beløbene overstiger 25.080 kroner årligt. 

Gruppe 1: Over 6.960 kroner om året – uden kvitteringer 

Søger du i gruppe 1, skal du kun sandsynliggøre dine udgifter, ikke dokumentere dem. 

Sammen med kommunen laver du et overslag over beløbene. Har du udgifter, der berettiger til kompensation på mellem 6.960 og 25.080 kr. om året, får du et fast beløb på 1.155 kr. om måneden. 

 
For at gøre processen nemmere for både dig og kommunen, stopper sagsbehandlingen, så snart, I har bekræftet, at dine udgifter overstiger minimumsgrænsen. Har du for eksempel udgifter til medicin og kørsel på samlet over 6.960 kr. årligt, behøver I ikke regne på andre udgifter – kommunen skal så udbetale det faste beløb på 1.155 kr. om måneden. 

 
Selvom du ikke skal dokumentere udgifterne, kan det være en god idé at gemme bilag og kvitteringer – især hvis du ligger tæt på 25.080 kr. og senere vil søge efter reglerne for gruppe 2. 

Gruppe 2: Over 25.080 kroner årligt – med dokumentation 

 
Er dine udgifter på 25.080 kroner om året eller mere, kan du søge efter Gruppe 2. Her skal du dokumentere alle udgifter, og du kan kun få kompensation for udgifter, der står på en såkaldt ”positivliste” (se faktaboks). 

 
Du får dækket de faktiske dokumenterede udgifter og et fast tillæg på 523 kroner om måneden til mindre udgifter, som ikke står på listen. 

 
Positivlisten 

Udgifter, du kan søge om at få dækket i gruppe 2 omfatter:

• Kost- og diætpræparater 

• Medicin 

• Kørsel og driftsudgifter til egen bil 

• Forhøjet husleje og indskud 

• Fritidsaktiviteter inklusiv udstyr, stævner m.m. 

• Handicaprelaterede kurser 

• Beklædning 

• El, vand og varme 

• ”Kattelem”: Andre store udgifter over 15.670 kr. om året 

For både gruppe 1 og 2 gælder det, at kommunen ikke længere kan betale direkte til en leverandør, for eksempel som en medicinbevilling på apoteket. Hjælpen kan kun udbetales til dig som et kontant tilskud, hvorefter du selv betaler leverandøren. 

Der kan som udgangspunkt kun bevilges førtidspension til personer, der er fyldt 40 år. Som ung kan du dog få førtidspension, hvis: 

• Det er helt åbenlyst, at din arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat og  

• Der ikke er mulighed for at forbedre din arbejdsevne. 

Det er kommunen, der vurderer din situation med afsæt i en grundig udredning af din arbejdsevne. Før du får bevilget førtidspension, vil kommunen som regel undersøge, om du kan komme til at forsørge dig selv, for eksempel med et fleksjob. 

Det kan være en god idé at starte processen med at søge førtidspension 1-2 år, før du fylder 18 år, så din sag ligger klar til endelig afgørelse. Det kan du snakke med kommunen om, når I begynder at forberede overgangen til voksen. 

Som modtager af førtidspension, har du mulighed for at arbejde i job med løntilskud, også kaldet skånejob. Det kan du læse mere om på disse sider under punktet ”job” 

Ansøgning på foreliggende grundlag 

Hvis kommunen ikke vil starte en sag om førtidspension, kan du selv søge på det, man kalder foreliggende grundlag. Det betyder, at: 

• Kommunen beslutter, om du opfylder betingelserne for førtidspension ud fra de oplysninger, der allerede ligger i sagen.  

• Kommunen indhenter for eksempel ikke flere lægelige oplysninger, og din arbejdsevne bliver ikke yderligere belyst i form af arbejdsprøvning.  

• Det derfor er vigtigt, at du selv vedlægger alt relevant materiale, du har. 

Hvis du hverken modtager førtidspension, har arbejde eller går på en SU-berettiget uddannelse, kan du ansøge om kontanthjælp. 

• Grundsatsen for udeboende (2025) er ca. 7.205 kr./måned. 
   

• Grundsatsen for hjemmeboende er ca. 2.925 kr./måned. 
   

• Der kan være forskellige tillæg, afhængigt af din situation. 

Betingelser for kontanthjælp 

• For at få kontanthjælp skal der være sket ændringer i dine forhold (for eksempel arbejdsløshed), så du ikke har mulighed for at forsørge dig selv. 
   

• Har du en formue over 15.000 kr. (for eksempel en børneopsparing), skal du bruge det overskydende, før du kan få kontanthjælp. 
   

• Du kan bede kommunen om at vurdere, om de kan se bort fra den del af din formue, som er nødvendig for, at du kan have eller opnå en rimelig levestandard. Det kan for eksempel være indskud til en bolig, møbler eller andre ting, der er nødvendige for, at hverdagen kan fungere. 
   

• Hvis du er på STU og modtager kontanthjælp, ser kommunen bort fra formuereglen, så længe STU-forløbet varer. 
   

Du kan søge kontanthjælp i din kommunes jobcenter.