Din bolig, når du bliver voksen

Når du står over for at flytte hjemmefra som ung med CP, er der flere veje at gå. Nogle har brug for et botilbud, mens andre kan bo selv med den rette indretning og støtte. Her får du et overblik over forskellige muligheder.

 

Når man har en funktionsnedsættelse og har brug for støtte til at bo, findes der flere forskellige løsninger. 

 

Midlertidige botilbud  

Til dig, der har brug for et sted at bo i en periode med særlig støtte.  

Midlertidige botilbud er oprettet efter servicelovens § 107 

For at være i målgruppen skal du have:

  • en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 
  • behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje 

 

Et midlertidigt botilbud kan være et skridt på vejen til at komme til at bo selvstændigt.  

Kommunen beregner, hvor meget du selv skal betale i husleje hver måned. Du skal ikke betale boligindskud, og du kan ikke få boligsikring eller boligydelse. Hvis du får bevilget et midlertidigt botilbud, beslutter kommunen, hvor du skal bo. Din sagsbehandler taler med dig og eventuelt dine forældre om, hvad der er det rigtige sted for dig.

  

Det er også kommunen, der vurderer, hvornår du ikke har brug for at bo i et midlertidigt botilbud mere. Det kan for eksempel være, fordi du er klar til at bo selv, eller fordi du har brug for et varigt botilbud.  

 

Længerevarende botilbud  

Til dig, der har brug for en varig bolig med støtte. 

 

Botilbud efter serviceloven 

Nogle længerevarende botilbud er oprettet efter servicelovens § 108 

For at være i målgruppen, skal du opfylde følgende kriterier: 

  • en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 
  • vedvarende behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling - og disse behov kan ikke blive dækket på anden vis

 

Kommunen beregner, hvor meget du selv skal betale i husleje hver måned. Du skal ikke betale boligindskud, til gengæld er der heller ikke mulighed for boligsikring eller boligydelse. 

 

Botilbud efter almenboligloven eller friplejeboligloven 

Nogle længerevarende botilbud er bygget efter almenboligloven eller friplejeboligloven 

Her får du en almindelig lejekontrakt. Du betaler både boligindskud og husleje, og du kan søge boligsikring eller boligydelse. 

 

Frit valg af længerevarende botilbud 

Når du er godkendt til et længerevarende botilbud, har du ret til at vælge et andet sted – både i egen kommune og i andre kommuner. Du kan gøre brug af denne mulighed, så længe den bolig, du ønsker, dækker dine behov, og tilbuddet højst er 10 % dyrere end det tilbud, kommunen har givet dig. 

 

Hvis du ønsker at flytte til en anden kommune, skal du opfylde betingelserne for at få anvist et længerevarende botilbud i både den kommune, du flytter fra og den kommune, du flytter til.  

Alle kommuner har boliger, der er særligt indrettet til mennesker med handicap, fx med bredere døre, uden trapper og plads til kørestol eller rollator. 

 

Det er kommunen, der vurderer, om du kan få sådan en bolig. Der kan være ventetid, så det er en god idé at skrive sig op så tidligt som muligt. 

 

Handicapvenlige boliger er ofte dyrere end for eksempel ungdoms- eller studieboliger. Nogle af udgifterne kan du måske få dækket gennem kompensationsydelsen. Har du hjælpemidler, der fylder, eller en BPA-ordning, kan du også have ret til ekstra boligstøtte. 

Flytter du i egen bolig, kan der være behov for ændringer, så hjemmet passer til dig. Målet er, at du kan leve så selvstændigt som muligt og få mindre behov for støtte i hverdagen. 

Det kan eksempelvis være: 

  • Elevator eller trappelift 
     
  • Loftlift eller ramper 
     
  • Automatiske døre og vinduer 
     
  • Støttegreb ved toilet 
     
  • Bruseklapsæde 
     

Når du har fundet en bolig, kan kommunens hjælpemiddelafdeling hjælpe med at vurdere, hvad der skal laves. Du kan også søge om ændringer, efter du er flyttet ind, men det er vigtigt at søge, før du går i gang med at lave de ønskede ændringer.  

Du kan få støtte til ændringer, uanset om du bor i leje-, andels- eller ejerbolig. 

 Boligstøtte er en hjælp til at betale huslejen og kan være: 

  • Boligsikring 
     
  • Boligydelse 
     
  • Lån til indskud 

 

Bor du alene, kan du som regel få boligstøtte til op til 65 m². Bor I flere, kan der lægges 20 m² til pr. person. 

 

Hvis du har brug for mere plads – fx til hjælpemidler – eller du har en BPA-ordning, kan du søge om ekstra boligstøtte. 

 

Vil du vide, hvor meget du kan få udbetalt pr. måned, kan du kontakte Udbetaling Danmark. 

 

Du kan søge om boligstøtte via borger.dk eller ved at kontakte Udbetaling Danmark. I ansøgningsskemaet kan du krydse af, om du er bevægelseshæmmet eller modtager døgnhjælp. 

 

Sidst opdateret:
Gå til top Top