Vil du være med til at præge fremtiden for CP Danmark Nordøstjylland og samtidig blive opdateret på nyt fra Elsass Fonden? Så kom med til kredsens generalforsamling 2026.
Arrangementet starter med spisning, hvorefter leder af Elsass Fonden i Kolding, Malene Funch Fabricius, vil give dig et overblik over, hvad der sker i Elsass Vest i Kolding.
Ved selve generalforsamlingen fortæller formand for CP Danmark Nordøstjylland Asger Laustsen om arbejdet i kredsen, du får et indblik i foreningens økonomi, og der er valg til bestyrelsen.
Der vil være god mulighed for at stille spørgsmål til både Malene fra Elsass Vest og bestyrelsen i CP Danmark Nordøstjylland. Har du gode idéer til aktiviteter eller andet, er her også god mulighed for at få indflydelse!
Til maden byder kredsen på et glas vin, øl eller vand, og lækkersulten og tørsten kan senere slukkes med kaffe, te og kage.
Tid: 3. februar kl. 17.30.
Sted: Hjernecenter Randers, Bakkevej 1, 8920 Randers NV (i kantinen).
Pris: Gratis.
Tilmelding: Senest den 22. januar 2026 til Asger på tlf. 40895662, mail il.as.laustsen@outlook.com.
Godt at vide: Er du medlem af kredsen, modtager du også en indbydelse fra kredsen.