Kom helt tæt på landstræner Nikolaj Jacobsen, der for nyligt har sikret de danske håndboldherrer europamesterskabet oveni deres aktuelle titler som verdensmestre og olympiske mestre. CP Danmark Sydøstjylland arrangerer fælles deltagelse i et foredrag med landstræneren. Her fortæller han om de greb, han bruger til at få sine spillere til at præstere bedre, end de selv havde forestillet sig var muligt. Du får også et indblik i de opgør, landstræneren har taget for at gå nye veje.
Tid: Onsdag den 15. april kl. 19.
Sted: Forum Kolding, Bramdrupskovvej 110, 6000 Kolding.
Pris: Medlemmer af CP Danmark: 150 kr. Ledsager: Gratis med ledsagekort udstedt af Danske Handicaporganisationer.
Tilmelding til: Anne-Marie på mail: landsmose@bpanet.dk eller tlf.: 29 92 69 95. Medlemmer fra CP Danmark Sydøstjylland har fortrinsret.
Tilmeldingsfrist: Senest den 26. februar.
Godt at vide: Der er fire kørestolspladser blandt de pladser, CP Danmark Sydøstjylland har reserveret til medlemmer af CP Danmark.