CP Danmark Nordjylland inviterer til en netværksaften for dig, der er forælder til et barn med CP. Du får viden om støttemuligheder og sagsbehandling i et oplæg fra socialfaglig rådgiver Line McMonagle fra CP Danmark. Her vil der være mulighed for at stille spørgsmål.
Derudover byder aftenen på tryg dialog og inspirerende samtaler med andre forældre, så du går hjem med nye perspektiver og styrket fællesskab.
Der vil blive serveret et let måltid.
Du er velkommen uanset dit barns alder – sammen med en partner eller alene.
Tid: Tirsdag den 13. januar 2026 kl. 18-20.
Sted: KaffeFair, Strandvejen 19, 9000 Aalborg.
Pris:
Medlemmer: Gratis.
Ikke-medlemmer: 250 kr. pr. person.
Tilmelding: Senest mandag den 5. januar til bestyrelsesmedlem af Kreds Nordjylland Birgitte Sølvstein på kontakt@soelvstein.dk
Du er også velkommen til at kontakte Birgitte, hvis du har spørgsmål til arrangementet.