Fire år i byrådet har givet Lone Olsen mod på mere

Lone OlsenSom mor til Camille, der har cerebral parese, og som i flere år er blevet hjemmetrænet, kender Lone Olsen handicapverdenen indefra. Og som uddannet jurist kender hun også forskel på lov og ret, men det er ikke altid, at erfaringerne fra de to verdener harmonerer med virkeligheden.

Derfor begyndte hun for godt fire år siden at interessere sig for lokalpolitik gennem partiet Venstre og lod sig overtale til at opstille til byrådet i Hjørring Kommune. Egentlig var det fire år for tidligt, men hun blev suget ind i det gode fællesskab, valgt med et fint stemmetal og blev medlem af det store Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalg.

Den lille politiske bacille, som mange oplever, har også ramt Lone Olsen. Derfor er hun fast besluttet på at tage fire år mere, og denne gang stiller hun både op til byrådet og til regionsrådet i Nordjylland.

- Der er stadig meget at kæmpe for. Ofte glemmer man mennesket bag, når man betragter det som en udgiftspost. Hele retorikken,
holdningerne og hvordan vi anskuer området trænger til et serviceeftersyn, mener Lone Olsen – hvilket er en udfordring,
hun meget gerne bidrager til.

- Som politiker kan man være med til at ændre noget, og når det
gælder handicapområdet er det godt nok et langt sejt træk, men jeg har bestemt ikke tænkt mig at kaste håndklædet i ringen, understreger Lone, der i perioden har oplevet, at byrådet i Hjørring er blevet bedre til at lytte.

Med det stigende økonomiske pres handler opgaven i første omgang om at opretholde serviceniveauet og få afbureaukratiseret handicap- og socialområdet.

De fire år i det store byråd i Hjørring, der tæller 31 medlemmer, har givet hende masser af politisk erfaring. Sammen med det spændende udvalgsarbejde har det givet hende mod på at stille op begge steder, således at hun – hvis hun bliver valgt – kan være med til at sikre en god forbindelse mellem kommune og region. Hun har nemlig oplevet, at alt for mange opgaver falder mellem to stole og bliver kastet frem og tilbage.

Her er tildelingen af hjælpemidler et godt eksempel. Betragtes for eksempel et ståstativ som et behandlingsredskab er det regionen, der skal bevilge – er det et hjælpemiddel, så er det kommunen. Det kan de så bruge meget tid på at slås om.

- Taberen er brugeren, og det skal laves om, slutter Lone Olsen.

Sidst opdateret:
Gå til top Top