Bedre beskæftigelse for mennesker med cerebral parese

Det er et paradoks, at mange virksomheder skriger efter arbejdskraft, når vi samtidig ved, at mange med handicap leder efter arbejde. Der er en stor gruppe, som både kan og vil – men aldrig får mulighed for at få foden indenfor på arbejdsmarkedet.

Når det gælder mennesker med cerebral parese (spastisk lammelse) er den helt gal. De seneste tal viser, at kun 1/3 af alle voksne med cerebral parese har lønarbejde som hovedindkomst. Et tal, der ovenikøbet har været faldende over tid. Og desværre er der ikke meget, der tyder på, at vi har fået vendt skuden.

For faldet i beskæftigelsen afspejler et tilsvarende fald i uddannelse. Alt for få, og desværre også færre og færre unge med cerebral parese, får en uddannelse. Hvor op imod 80 procent af alle unge får en ungdomsuddannelse, så er tallet for unge med cerebral parese kun ca. 35 procent.

Meget tyder på, at vi oplever en ond spiral. Mindre uddannelse betyder dårligere muligheder på arbejdsmarkedet. Derfor er det helt afgørende, at vi får vendt udviklingen. Efter flere år med fokus på inklusion i folkeskolen er vi nødsaget til at skabe et tilsvarende fokus på inklusion i ungdomsuddannelserne.

Derfor venter der de nyvalgte politikere en bunden opgave. Der skal oprustes massivt på de tiltag og initiativer, som er nødvendige for at sikre, at ungdomsuddannelserne også kan rumme unge med handicap.

Det gælder ungdomsuddannelserne bredt, men det gælder måske i særlig grad erhvervsuddannelserne, som har særligt svært ved at tiltrække elever med forskellige udfordringer som for eksempel cerebral parese.

Sidst opdateret:
Gå til top Top