Ny film om livet med CP i Uganda

I 10 år har CP Danmark været engageret i arbejdet for bedre vilkår for mennesker med CP i Uganda. Nu giver en ny dokumentarfilm et indblik i livet og vilkårene – og ikke mindst den håndsrækning, mennesker med CP har fået.

Filmoptagelse i Uganda.Det begyndte med engagerede frivillige i foreningen, der for 10 år siden kastede sig ud i at hjælpe mennesker med cerebral parese i Uganda.

I dag kan CP Danmark se tilbage på en stor indsats for at hjælpe med at forbedre vilkårene i Uganda.

I en ny dokumentarfilm, som CP Danmark står bag, får vi et indblik i hverdagen i Uganda for mennesker med CP og et indblik i de udfordringer, de står overfor.

Men vi får også mulighed for at se og få bekræftet, at dannelsen af en selvstændig CP-organisation betyder meget for at skabe bedre vilkår.

Formålet med dokumentarfilmen ’En vej frem’ er at vise, at CP Danmarks indsats har hjulpet, og samtidig vil vi gerne give et større indblik i de ugandiske forhold på CP-området.

Filmen er produceret med midler fra Udenrigsministeriet via Danske Handicaporganisationer.

Du kan se filmen på YouTube: En vej frem (husk at slå undertekster til)

Den findes også i en synstolket udgave: En vej frem

Og med engelske undertekster: A way ahead

Læs også:

10 års indsats har båret frugt i Uganda

Jeg kan lide at gøre en forskel for andre mennesker

Sidst opdateret:
Gå til top Top