Se det nye website for unge med CP
08. august 2018

Se det nye website for unge med CP

Nyt website: www.ungtilungmedcp.dk er stedet, hvor unge med cerebral parese kan skrive sammen, se videoer, blive klogere på sex og meget andet.

Er du ung, har du cerebral parese og mangler du et sted at dele dine tanker og udfordringer med andre? Så tjek Spastikerforeningens nye website www.ungtilungmedcp.dk.

Websitet er designet til at matche, de ønsker og behov unge har. Her er chat, et UngeForum, hvor man kan skrive anonymt med andre unge, video med unge med cerebral parese og meget mere.

Unge med cerebral parese har været med til at udvikle det nye tilbud. En af dem er Anna Sterlie:

- Jeg synes hele konceptet med, at det er unge, der taler til unge, er sindssygt godt. Det er vigtigt, at man har nogen at dele sine oplevelser og erfaringer med, og som selv er knyttet til det at have CP. Det er svært at dele det med en anden, der ikke har CP, fordi de kan selvfølgelig ikke relatere sig til, hvordan det er. Det bliver langt mere ligeværdigt, når den person, man taler med, selv har CP, siger Anna.

www.ungtilungmedcp.dk er der også gode råd fra foreningens socialrådgivere og psykolog samt en sexolog i forhold til at flytte hjemmefra, at få hverdagen til at fungere og lære sin krop at kende.

Du finder det hele lige her: www.ungtilungmedcp.dk

Sidst opdateret:
Gå til top Top