Samme service men CP Danmarks sekretariat arbejder hjemmefra
13. marts 2020

Samme service men CP Danmarks sekretariat arbejder hjemmefra

For at reducere risikoen for smittespredning følger CP Danmark regeringens opfordring om at arbejde hjemmefra. Derfor samles sekretariatet ikke i Handicaporganisationernes Hus før efter påske. Medarbejderne arbejder hjemmefra, men opretholder samme service overfor medlemmerne - dvs. vi besvarer mails og telefonopkald i almindelig åbningstid. Rådgivningen er åben på de sædvanlige tidspunkter.

Regeringen har opfordret virksomheder m.fl. til at medarbejdere skal arbejde hjemmefra for at begrænse risikoen for coronasmitte. Den opfordring følger CP Danmark, derfor arbejder sekretariatets medarbejdere hjemmefra indtil påske.

Du kan stadig ringe til sekretariatet på hovednummeret 38 88 45 75 og sende en mail til cpdanmark@cpdanmark.dk – ligesom du kan kontakte medarbejderne direkte på telefon og mail.

Rådgivning: Rådgiverne er klar ved telefonen på de sædvanlige rådgivningstidspunkter – se her. Bemærk dog, at rådgivningen er lukket de tre dage før påske pga. ferie.

Bisidderordning: Bisidderordningen er midlertidigt suspenderet, og bisidningsopgaver indtil påske er aflyst.

Kurser: CP Danmarks kurser i april er aflyst. Alle deltagere har fået besked og får deres penge tilbage, og vi forsøger at afholde kurser magen til dem, vi har måtte aflyse, på et andet tidspunkt, men det er endnu ikke planlagt. Vi kommer stærkt tilbage efter sommerferien med et helt nyt kursusprogram.

Feriehus: CP Danmarks feriehus er lukket for udlejning i uge 15 og 16 pga. myndighedernes anbefalinger omkring coronasmitte. Derefter tager vi løbende stilling under hensyntagen til myndighedernes anbefalinger.

Praktiske udfordringer: Den særlige situation kan give nogle praktiske udfordringer, det håber vi, der er forståelse for. For eksempel er det ikke muligt at ekspedere pjece-bestillinger, og posthåndtering er også i bero indtil efter påske.

Læs mere om situationen med coronavirus her: CP Danmark anbefaler at alle følger myndighedernes råd

Hold dig orienteret på cpdanmark.dk

Sidst opdateret:
Gå til top Top