Gode råd til trivsel og mental sundhed
26. marts 2020

Gode råd til trivsel og mental sundhed

Situationen med coronavirus kan påvirke vores mentale sundhed. Få nogle gode råd til at passe på dig selv.

Udbrud af smitsomme sygdomme, som coronavirus, kan påvirke vores mentale sundhed. Bekymringer for bl.a. smittefare - og krav om at holde afstand - kan føre til ensomhed, tære på sindet og føre til symptomer på stress, depression og udbrændthed.

Rammerne for hverdagen er ændret, og uvisheden kan opleves stor. Vi kan dog selv gøre en del for at tage vare på vores egen og vores nærmestes mentale sundhed.

Sundhedsstyrelsens 11 råd til trivsel og mental sundhed handler bl.a. om at få nok søvn, holde sin hjerne i gang, fokusere på at man kan gøre en forskel for andre og forsøge at tage en pause fra de mange naturlige bekymringer, bl.a. ved at skrue ned for nyhedsstrømmen.

Rådene er til alle, der arbejder hjemme eller er hjemsendt fra skole og institutioner, men også for særligt sårbare grupper, som er isoleret derhjemme.

Rådene er til inspiration, da det er individuelt, hvad der fungerer for den enkelte.

Find alle rådene her: Gode råd om mental sundhed

Sidst opdateret:
Gå til top Top