Af Frands Havaleschka
Et par dage efter fødslen fik William foretaget en ultralydsscanning af hovedet, som viste skader. Allerede den gang talte lægerne om, at det muligvis var cerebral parese. Så da William fik stillet den endelige diagnose et halvt år senere, kom det ikke helt bag på forældrene.
- Vi havde været inde og ude af sygehuset i tiden op til, da nogle læger mente, at William måske havde epilepsi. Det bekymrede os, så da vi fik meldingen om, at han højst sandsynligt ikke havde epilepsi, men CP, så oplevede vi i starten en stor lettelse over det med epilepsien, fortæller Michelle.
Men et par dage efter ramte CP-diagnosen alligevel med fuld kraft, og desværre fik de ikke megen hjælp til at bearbejde udfordringen. De vidste fra starten, at de skulle have tvillinger, og at det ville blive hårdt, derfor lavede de en pagt om at blive sammen, uanset hvad der skete. Williams diagnose gjorde kun den aftale endnu vigtigere.
- Dennis og mit forhold er i den grad blevet styrket af de mange udfordringer. Vi har ofte følt, at det har været os mod resten af verden, og det har kun bragt os tættere sammen, fortæller Michelle, der, efter diagnosen blev stillet, brugte meget tid på nettet for at læse om CP og behandlingsmulighederne.
For familien var beslutningen nem. William skulle hjemmetrænes, og det er han siden blevet, hvilket har sat gang i udviklingen.
Fremskridt og kampgejst
- Vi glæder os over, at vi har fundet en måde, hvorpå vi alle fire trives, og hvor alle behov kan tilgodeses. Både Freya og William havde en hård start på livet, og de har begge, på hver deres måde, krævet en stor indsats. Så vores hjerter bruser over af stolthed, når vi i dag ser hvor skønne, velfungerende, reflekterende, sjove, fi nurlige og kærlige børn, de begge to er, understreger Michelle.
- Fordi William og jeg hjemmetræner, har det været nemt også at tilgodese Freyas behov, som bl.a. har resulteret i mange fridage fra institutionslivet. Vi glæder os over de mange fremskridt, William har gjort, og bliver ofte blæst bagover af hans kampgejst og evne til at tackle nye udfordringer. Inspiration fi k de også masser af, da de for nylig var til familiedag, og senere på et længere familieophold, på Elsass Instituttet, hvor de mødte andre forældre, de kunne dele erfaringer med.
- Det var dejligt at være et sted, hvor den nyeste forskning går hånd i hånd med det praktiske og endnu mere fantastisk at opleve, hvor godt det harmonerer med det, vi gør herhjemme. Vi fik i hvert fald mange ting med hjem, både skulderklap og nye perspektiver på familielivet, understreger Michelle.
Hvad med fremtiden?
- Jeg tror, vi ser på fremtiden ligesom de fleste andre familier med børn; med nervøsitet, men mest af alt med håb, glæde og troen på det bedste. Næste år starter begge børn i skole, og det er i den grad et nyt kapitel i vores liv. William skal starte på specialskole, og selvom der er lidt flere bekymringer i forhold til Williams fremtid, så har vi også troen på, at vi har givet ham de allerbedste forudsætninger til at tackle det, der kommer; og hvis ikke så er vi lige bag ham – ligesom vi er med Freya, slutter Michelle.
