UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE: Tina har levet et liv på trods

Men en neuropsykologisk udredning blev vendepunktet, og nu har hun fået et godt arbejdsliv, der hænger sammen med familielivet.

Af Frands Havaleschka

- Hvis jeg havde vidst meget mere om mig selv, da jeg var færdig med min uddannelse på Københavns Universitet, havde jeg ikke spildt otte år med skiftende, korte småjobs samt praktik- og afklaringsforløb, så havde systemet grebet ind tidligt i ledighedsforløbet og sat fokus på mine ekstra udfordringer på grund af mit handicap. Det var hverken jeg eller mit jobcenter opmærksomme på, hvilket betød, at jeg havde brug for en anderledes indsats end den standardiserede indsats, der bliver tilbudt til alle forsikrede ledige uanset udfordringer.

Sådan fortæller Tina Højager, der er 37 år og født med cerebral parese, da jeg møder hende på hendes arbejdsplads, Regionsgården i Hillerød. Her er hun ansat som akademisk medarbejder i 16-timers fleksjob.

Det har hun været siden den 1. august 2021, som en lykkelig kulmination på mange års arbejdsmæssig ørkenvandring, der startede i 2014 da hun blev færdig med at læse statskundskab på Københavns Universitet.

Efter seks år på universitet kunne hun kalde sig cand. scient. pol., hvilket måske var en kende overkvalificeret i forhold til praktikjobbene som studentermedhjælper i den sidste del af hendes uddannelse og senere mens hun skrev speciale.

Da hun var færdig med uddannelsen blev hun ansat som administrativ medarbejder i et vikariat i Udlændingestyrelsen. Det var igennem et vikarbureau for Tina havde svært ved at komme ind på jobmarkedet, efter at hun i mange år havde levet en tryg tilværelse med SU, handicaptillæg og et pænt beløb udbetalt.

- Og måske var lige netop det en ulempe for mig. Jeg havde ingen arbejdserfaring, og med et handicap oveni, havde jeg svært ved at sælge mig selv, indrømmer Tina, der ved uddannelsens afslutning havde fast kæreste og kort tid efter blev gravid.

Gode tanker men ingen job

Barselsperioden i 2014 fik hende til at tænke over tingene, og da hun for alvor gik i gang med jobjagten i december 2014, gik det relativt godt med mange jobsamtaler. Men ingen job. Først da Center for Sundhed i Helsingør Kommune ansatte hende i job med løntilskud, begyndte der at ske noget. Hun var ansat i Helsingør i et halvt år og efterfølgende fik hun igen mulighed for at arbejde i Udlændingestyrelsen i et nyt vikarjob, der løbende blev forlænget.

- Her var det fuld skrue med 37 timer om ugen, husker Tina, der heller aldrig glemmer hvordan hendes hverdag langsomt begyndte at smuldre.

Hun skulle hjemmefra kl. 6 om morgenen og kom hjem fra København kl. 16.30 totalt udmattet. Så når sønnen på 2 år skulle lægges i seng, var det samtidig sengetid for Tina. Det var en forfærdelig periode.

Mens hun arbejdede i vikariatet søgte hun forskellige faste job i Udlændingestyrelsen og kom til samtale et par gange, men hver gang med samme resultat – afslag. Så kom der en ny periode med barsel i 2017, hvor hun fik barn nummer to. Igen klar til job søgte hun med lys og lygte, men der skete intet. Tanken om at det var hende der var noget galt med fik Tina til at tage en rask beslutning. Af egen lomme betalte hun et forløb hos en karrierecoach. Det gav hende en god portion selvtillid, så da hun i sin jobsøgen hørte om muligheden for at komme i virksomhedspraktik hos Danske Handicaporganisationer (DH) i Høje Taastrup, slog hun til.

- Det var helt befriende at være sammen i et stort hus med andre mennesker med handicap. For første gang i mit arbejdsliv følte jeg mig hjemme, fortæller Tina.

Hun var ansat i DH ad to omgange, og ind imellem var hun tilknyttet ’Hverdagsaktivisterne’ og havde en føler ude hos Regionsgården i Hillerød, hvor hun søgte job. Her brugte hun fortrinsretten, for at være sikker på at komme til samtale, og dermed få trænet sin evne til at gøre mere opmærksom på sig selv.

Men det var stadig småjobs på lånt tid - og det var ikke lige det hun havde tænkt sig at bruge sin gode universitetsuddannelse til. Så da hun i sin anden periode i DH en dag kom i snak med en kollega, og samtalen drejede i retning af hendes jobsøgning, brød hun tudende sammen. For hun havde det ikke godt med sin jobsituation, som føltes både opslidende og lidt meningsløs.

Udredning gav mening

Hun fik under samtalen et tip om at kontakte CP Danmarks psykolog Klaus Christensen. Efter en indledende snak, hvor hun fortalte, at hun var rigtig ked af sin situation, foreslog Klaus, at hun skulle gennemgå en neuropsykologisk undersøgelse, der kunne afdække hendes situation, herunder styrker og svagheder. Undersøgelsen blev fulgt op med lægefaglige undersøgelser, der dokumenterede hendes forskellige fysiske udfordringer.

- Sammen gennemgik vi rapporten fra undersøgelsen og det var lidt af et chok for mig. Den viste bl.a., at jeg havde kognitive udfordringer, hvilket jeg den gang følte var et stempel som uintelligent, fortæller Tina, der kort tid efter fik rystet den vildfarelse af sig.

I stedet gik det op for hende at indholdet af rapporten gav mening. Rapporten gav forklaringer på mange af de udfordringer hun gennem livet havde haft, men som aldrig var blevet italesat. Det hele mundede ud i en konklusion hun ret hurtigt blev afklaret med. Hvis hun skulle have en fremtid på arbejdsmarkedet med fast job, så var det gennem et fleksjob med nedsat timetal. Et fleksjob som ville sikre hende et arbejdsliv hun fysisk kunne holde til og en hverdag, der fik familielivet og arbejdslivet til at hænge sammen.

Hun fik bevilget fleksjob i 2021 og samme år fastansat som akademisk medarbejder i Region Hovedstaden på Regionsgården i Hillerød. De16 timers fleksjob er fordelt på fire dage om ugen, med mulighed for op til to hjemmearbejdsdage.

At dømme efter det store smil, da vi sagde farvel til hinanden, så er Tina nu i en situation, der passer hende rigtig godt. Men hvorfor skulle der gå otte år?

Sidst opdateret:
Gå til top Top