Tekst: Frands Havaleschka - Foto: Tommy Verting
Oliver blev skoleudsat et år, og gik på talekursus i børnehaven. Han startede i 1. klasse i en sprogklasse på Borupgårdskolen i Snekkersten. Derefter kom han i en almindelig folkeskoleklasse med 28 børn uden støtte, hvor han gik i halvandet år. I 3. klasse blev han flyttet et klassetrin op til 4. klasse i en specialklasse på Kongevejens skole i Helsingør, og i 5. klasse fik han tilknyttet en neuropædagog 15 timer om ugen, da klassen havde svært ved at rumme ham.
Det betød bl.a. at Oliver udviklede angst og stress. De dårlige oplevelser med de forskellige skoletilbud har naturligvis i hele forløbet været genstand for stærk bekymring hos Olivers forældre, der kunne mærke, at han blev indadvendt og ked af at gå i skole.
- Helt fra starten følte vi os svigtet af skolesystemet, hvilket vi ikke undlod at gøre opmærksom på, så i Helsingør Kommune har de sikkert oplevet os som en stor klagesag, fortæller Camilla Thatt.
Hun indrømmer, at parret følte, at Oliver blot var parkeret til opbevaring.
Fokus på det man kan
Oliver har en let form for cerebral parese (CP), som rent fysisk ikke adskiller ham væsentligt fra andre glade teenagebørn. Derimod giver den ham mange kognitive udfordringer, bl.a. med mere abstrakte ting som læsning og skrivning. Sådan har det været lige siden skolestart, og sådan vil det også blive i fremtiden.
Men tager man fat på udfordringerne på den rigtige måde og får det inddraget i undervisningen, så er det ikke alene muligt at få kompenseret for svaghederne, men også styrket de stærke sider og selvværdet. Det sker, når fokus flyttes over på det, man kan, i stedet for det man ikke kan.
Det var det, der skete, da Oliver sidste år startede i 7.F. på Tibberupskolen i Espergærde. Endnu en flytning, men samtidig en god beslutning, som virkelig har fået Oliver til at rykke sig. Camilla Thatt tilskriver lærernes faglige tilgang samt deres store interesse og engagement som hovedårsagen til Olivers store fremgang.
- De læser og forholder sig til de rapporter, tests og materiale, der foreligger på børnene og bruger det fagligt i deres undervisning og tilgang til barnet, understreger Camilla Thatt.
- Her kender lærerne børnenes grænser og giver dem individuelle udfordringer. Det har betydet, at Oliver føler sig tryg, så han tør lære og udvikle sig. Han er glad, meget mere åben og begyndt at knytte relationer. Det er en helt anden dreng, understreger Camilla Thatt, der for første gang har oplevet, at han virkelig har lært noget.
Eleverne mødes med respekt
Men hvad er det så lige, de kan, lærerne på Tibberupskolen, der efter nogle organisatoriske ændringer på skoleområdet nu fungerer som en udskolingsskole med elever fra 6. klasse og op samt en enkelt specialklasse fysisk placeret centralt på skolen? I alt 650 elever. Det er lærer Ulla Steenfeldt og specialpædagog Miriam Dalsborg, der sammen med Mie Mattey styrer specialklassen 8.F, og som med ganske få undtagelser er sammen med klassen igennem en hel skoledag. Camilla Thatt har oplevet et stort engagement, som hun synes er en af skolens styrker. Lærerne kan lide eleverne, og eleverne kan lide dem, hvilket mange gode oplevelser fra lejrskolen i Sønderjylland for nylig var fine eksempler på.
- Vi møder eleverne med respekt, og vi er ærlige. Troværdighed giver tryghed, og det har eleverne brug for, understreger Ulla Steenfeldt og Miriam Dalsborg, der har fokus på, hvor eleverne har ressourcer, der kan bygges videre på. - Kompetencer vokser, hvis man gøder dem, og udfordringen er hver dag at få hver enkelt elev til at lære og mestre indlæringen. Og det kan gøres på mange måder. Faktisk bearbejder de 12 elever i klassen indlæringen på vidt forskellig vis.
Rapporten gav betænkelighed
De to lærere indrømmer gerne, at de var meget betænkelige, da de læste Olivers testbeskrivelser. ”Vi er let ikke dygtige nok”, tænkte de begge. Bl.a. havde de svært ved at forene den modsatrettede beskrivelse af, at Oliver var hjerneskadet, men normal begavet.
Da først nervøsiteten som ny dreng i klassen havde lagt sig, mødte de en helt anden dreng end ham i rapporten. Og efter et år i klassen er han nu blevet langt mere selvsikker og god til at kompensere de svage sider med sit store omsorgsgen for klassekammeraterne og fine evner, når det f.eks. gælder historie og matematik.
Men hvad så med fremtiden?
Mads Hasselgaard, der er daglig pædagogisk leder og souschef på Tibberupskolen, er godt klar over, at eleverne i 9. klasse og efter 9.klasse vil støde på nye udfordringer i uddannelsessystemet, men det prøver man på skolen at tage højde for ved at forberede dem på alternativer til det snorlige eksamenssystem. F.eks. er det muligt at tage en enkeltfags-afgangseksamen og senere enkeltfags-HF. Og for flere vil det senere give god mening at komme over i STU-regi, der er den særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.
- Vi har fokus på livsduelighed og styrker for fremtiden, og så må vi se, om det også kan bringe nogle af eleverne over på de ordinære ungdomsuddannelser. I hvert fald skal vi i gang med at italesætte udfordringerne med klassen, understreger Mads Hasselgaard.
Camilla Thatt har stor tiltro til, at også den del af skolearbejdet nok skal lykkes for lærerne i 8.F.:
- De tror rent faktisk på, at eleverne har en fremtid, hvilket de målrettet arbejder hen imod, og den energi vil jeg gerne rose dem for.
