Tekst og foto: Frands Havaleschka
Dåbsattesten lyver ikke: 16. december 1914. Det var den dag, Else Emillie Madsen, i Spastikerforeningen bedre kendt som Else Møller Madsen, blev født i Østrig. Med sine 102 år er hun foreningens ældste medlem, men stadigvæk imponerende frisk, lattermild og glad.
Det fik jeg et dejligt bevis på, da jeg sammen med Knud Erik Dahl, der er tidligere kredsformand i Nordvestsjælland, besøgte hende på plejecenteret Ny Elmelunden i Jyderup, hvor hun har boet i fem år. Først i en af de 28 små lejligheder i den gamle bebyggelse og siden i en moderne, lys lejlighed, som der nu er i alt 70 af, efter at plejecenteret blev ombygget og indviet som Ny Elmelunden for tre år siden.
- Jeg er glad for at bo her, jeg føler mig hjemme, siger Else Møller Madsen.
Hun har det godt på Ny Elmelunden og får indimellem besøg af sønnen, Gorm, der har cerebral parese og var den egentlige årsag til, at hun for mange år siden blev medlem af Spastikerforeningen. Gorm var som helt lille stærkt præget af sin spastiske lammelse, men meget træning har gavnet ham, så han er blevet bedre til at tale og gå. Han er dygtig og fik en god boglig uddannelse og senere også job. ’Knægten er nu 68 år’, som Else Møller Madsen udtrykker det, og han har i mange år haft sin egen lejlighed på Munkholmvej i Holbæk - i den samme bebyggelse som Else Møller Madsen boede i. Først med mand og barn og senere alene.
Aktiv i kredsens aktiviteter
Else Møller Madsen er tilknyttet kredsforeningen for Nordvestsjælland og har været en ivrig deltager i mange af kredsforeningens aktiviteter. Selv om hun var langt op i 90’erne, var hun fast deltager i de store fastelavnsfester på Brunhøjskolen - ofte i en helt uigenkendelig udklædning. Den mangeårige formand for kredsforeningen, Knud Erik Dahl, husker bl.a. et år, hvor der stod en ældre dame udenfor i sort udklædning med stok.
Flere af deltagerne kom ind og spurgte, om der var nogen, der kendte damen udenfor? Det viste sig såmænd bare at være Else, der grinende gav sig til kende. Det er heller ikke så mange år siden, at hun fløj alene til Australien for at besøge nogle gamle naboer. Knud Erik Dahl, som har hjulpet hende på forskellig vis gennem årene, kørte hende til lufthavnen, hvorefter Falck Care tog over. Det blev en rigtig dejlig tur husker Else.
Job hos de østrigske statsbaner
Som nævnt i indledningen er Else Møller Madsen oprindelig fra Østrig, hvor hun i en ung alder uddannede sig som frisør. Hun arbejdede med faget i nogle år, bl.a. to år i Albanien, men hun synes det var for hårdt, og som 25-årig besluttede hun sig for at tage en kontoruddannelse.
Den førte hende til de østrigske statsbaner, som hun arbejdede for i en del år. På det tidspunkt var der intet, der tydede på, at hun senere skulle havne i Danmark. Men et besøg på et børnehjem, hvor hun besøgte sin veninde fra Schweiz, der havde fået arbejde der lige efter 2. verdenskrig, blev hendes skæbne. For på samme børnehjem arbejdede en interessant ung, dansk mand ved navn Henry Møller Madsen.
Og han gjorde et stort indtryk på den østrigske pige, der var mere end moden til eventyr. De blev kærester, gift i Wien i 1947 og flyttede kort tid efter til Danmark. Else Møller Madsen var frisk – også den gang – og tog imod udfordringen, selv om det kneb lidt med det danske sprog.
Butik i Holbæk
Året efter kom Gorm til verden, og sammen overtog parret Holbæk Tøjbyttecentral i Ahlgade, som de på få år udviklede til en stor butik med herre- og arbejdstøj ’til små kontante priser’, som det hed. Som nybagt mor, medhjælpende og hjemmearbejdende hustru havde hun nok at se til, men det gav hende også gode muligheder for at tilegne sig det danske sprog.
Det skete bl.a. ved at læse aviser og bruge sproget, når hun handlede i butikkerne. Den gang var der ikke meget selvbetjening, så her blev hun tvunget til at snakke med ekspedienterne. Parret havde det godt og fik 22 gode år sammen, inden Henry Møller Madsen døde i 1969. Kort forinden havde de afhændet butikken på Ahlgade, og med pengene fra salget samt en fin enkepension var hun økonomisk sikret, så hun ikke behøvede at arbejde mere.
I mange år nød hun også at opholde sig i familiens sommerhus på Tuse Næs, som var købt i de gode tider. Men sommerhuset er for længst afhændet, og nu nyder Else Møller Madsen livet i Jyderup, hvor en stor del af tiden går med velfortjent hvile eller hyggesnak med de andre beboere på plejecentret.
