Voksne med cerebral parese – Klinik for Cerebral Parese på Regionshospitalet Hammel Neurocenter og
CP Danmark, byder velkommen til kurset, hvor du kan få mere viden om voksenlivet med CP.
Kurset er for voksne med cerebral parese over 18 år, samt pårørende og fagprofessionelle.
Langt de fleste voksne med cerebral parese og deres pårørende oplever at stå alene med at skulle håndtere symptomer og følger af CP, fra de fylder 18 år.
Her slippes man af CPOP og børne- ungeambulatorierne, og man er overladt til det almene sundhedssystem, hvor ingen har den specialiserede viden om cerebral parese.
Det skal vi, på tværs af foreninger, fonde og organisationer være med til at ændre.
Regionshospitalet Hammel Neurocenter i Region Midtjylland er ved at udvikle Danmarks første habiliteringstilbud for voksne med cerebral parese, og derfor vil vi gerne tilbyde vores medlemmer en introduktion til projektet, og mere viden om:
- Klinik for Cerebral Parese – hvad arbejder vi med og for?
- Voksenlivet med CP – hvad sker der med kroppen og hjernen?
- Et meningsfuldt voksenliv med CP - hvilke typiske udfordringer har vi mødt hos jer, og er der håb forude?
- Praktiske fif til det gode møde med sundhedssektoren.
Denne kursusdag foregår med fysisk fremmøde på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, og der kan desværre ikke tilbydes online deltagelse, men kurset vil også blive udbudt som webinar til januar, så alle fra hele landet kan få mulighed for at lære mere om Klinik for Cerebral Parese og opnå mere viden om mulighederne for voksne med CP.
Program:
Kl. 10.15-11.00: Ankomst med frugt og vand
Kl. 11.00-11.30: Klinik for Cerebral Parese – hvad arbejder vi med og for? – Et indblik i vores daglige arbejde og erfaringer fra projektet.
Kl. 11.30-12.15: Voksenlivet med CP – hvad sker der med kroppen og hjernen? – Et overblik over den sundhedsfaglige viden, der findes om voksne med CP.
Kl. 12.15-13.00: Frokost – vi spiser sammen
Kl. 13.00-13.30: Et meningsfuldt voksenliv med CP - hvilke typiske udfordringer har vi mødt hos jer, og er der håb forude? Praktiske fif til det gode møde med sundhedssektoren.
13.30-14.00: Fælles opsamling og tak for i dag