På kurset vil vi sætte spot på relationerne i familien og egen trivsel, som forælder, enlig eller par.
Mette Drejer er forælder, stresscoach og oplægsholder og på dette kursus vil hun tage dig med på en rejse som forælder til et barn, ung eller voksen med CP.
Egen trivsel
Er du pårørende, så er de to vigtigste opgaver - at være en støtte for det menneske, som er udsat og at drage omsorg for din egen trivsel. Som pårørende deler du i høj grad et levevilkår med den udsatte og dermed også en afhængighed af andre mennesker.
På dette kursus får du inspiration til, hvordan du som pårørende/forælder selv kan tage ansvar for at rette fokus, der hvor det giver mest energi og trivsel.
Du vil få nogle konkrete værktøjer og du vil være i et rum med andre i en lignende situation.
Stemning og relationer
Hvordan man bevarer "den gode stemning" i familien og hvor står du som forælder, familie eller som par, når jeres barn pludselig bliver ung, voksen og mere selvstændig? Hvem er du nu og hvordan er jeres familie og parforhold?
• Hvad er med til at styrke/svække parforholdet?
• Hvilken rolle kan “ekstern stress” have for parforholdet?
• Hvilke 4 faresignaler i kommunikationen, skal man være opmærksom på?
• Hvordan bryder man med de gamle kommunikations-mønstre?
Program:
10.00-10.30: Ankomst – kaffe og croissanter
10.30-10.45: Fælles velkomst og introduktion til dagen og deltagerne
10.45-12.00: Egen trivsel
12.00-13.00: Frokost – smørrebrød og sodavand
13.00-14.00: Stemning og relationer
14.00-14.30: En lille pause - kaffe og kage
14.30-15.00: Dialog på tværs – en øvelse
15.00-15.30: Fælles opsamling og tak for i dag