Den usynlige træthed - Aarhus

Den usynlige træthed - Aarhus

Starter:
Slutter:
Pris:
Medlem UDEN HJÆLPER - 200,00 kr.
Medlem MED HJÆLPER - 200,00 kr.
Ikke medlem UDEN HJÆLPER - 500,00 kr.
Ikke medlem MED HJÆLPER - 500,00 kr.
Pladser tilbage:
17
Tilmelding nødvendig
|Sidste tilmelding:|

De fleste mennesker med cerebral parese kender til kognitiv udtrætning. Dette kursus giver redskaber til mennesker med CP og deres pårørende, så de bedre kan håndtere den

Mange mennesker med cerebral parese oplever udtrætning på en måde, der gør det svært at deltage i et almindeligt hverdagsliv. Kognitiv udtrætning trækker lange spor: Det kan være svært at finde energien til at være social, gå på arbejde og i skole, og ikke mindst have et liv med familie og venner, når ens hjerne hele tiden er på overarbejde. Det at forsøge at følge med de andre, selvom man har en skade, kan nemlig presse hjernen så meget, at man til sidst brænder sammen, hvis man ikke kender sig selv og sine mekanismer rigtigt godt. Viden om hjernens skade og medfølgende udtrætning er med til at gøre det lettere, at indrette sin hverdag mere hensigtsmæssigt, og ikke mindst forklare for venner og familie, hvorfor man somme tider springer over eller går tidligt hjem fra et arrangement.

Dette kursus sætter fokus på den ofte usynlige udtrætning, og hvorfor en tidlig kognitiv udredning er så vigtig. I løbet af kursusdagen kommer vi ind på områder som: Hvad er udtrætning – fysiologisk og kognitivt? Bliver man træt når man har smerter? Hvorfor siger kroppen fra, og kan man selv gøre noget? Læg en plan og kræfterne strækker længere. Vigtigheden af kognitiv udredning.

Det er psykolog Klaus Christensen der underviser, og Gitte Karis fortæller sin egen historie om, da hendes egen datter smeltede sammen på grund af udtrætning.

Målgruppen er unge mennesker med cerebral parese under 25 år, og deres forældre, der vil have viden om, hvordan en kognitiv hjerneskade påvirker hverdagen. Kurset giver tillige konkrete redskaber til at håndtere trætheden.

Program

10.00-10.20: Fælles introduktion af dagen og deltagerne

10.20-11.00: Klaus Christensen fortæller om den kognitive udtrætning. Hvorfor bliver man så træt, når man har CP? Problemer med at overskue hverdagen. Ændringer og angst. Vigtigheden af udredning

Kort pause

11.15-12.00: Klaus Christensen giver råd og konkrete redskaber til at afhjælpe udfordringerne ved kognitiv udtrætning

12.00-13.00: Frokost

13.00-14.00: Gitte Karis fortæller sin og datterens egen historie med udgangspunkt i hendes bog Da min datter tabte hovedet.

Kort pause

14.15-15: Fælles opsamling og spørgsmål

Undervisere:

Klaus Christensen og Gitte Karis

Målgruppe:

Mennesker med cerebral parese og deres forældre

Sted:

Scandic Aarhus City

Østergade 10
8000 Aarhus C

Pris:

Medlem UDEN HJÆLPER - 200,00 kr.
Medlem MED HJÆLPER - 200,00 kr.
Ikke medlem UDEN HJÆLPER - 500,00 kr.
Ikke medlem MED HJÆLPER - 500,00 kr.

Gå til top Top