Bedsteforældre til et barnebarn med cerebral parese (1)

Bedsteforældre til et barnebarn med cerebral parese

Starter:
Slutter:
Pris:
Medlem - uden hjælper - 200,00 kr.
Medlem - med hjælper - 200,00 kr.
Ikke medlem - uden hjælper - 500,00 kr.
Ikke medlem - med hjælper - 500,00 kr.
Pladser tilbage:
18
Tilmelding nødvendig
|Sidste tilmelding:|

Hvilken rolle spiller bedsteforældre i familien, når der er et barnebarn med cerebral parese? På kurset møder du andre som dig, og du hører om livet i en familie med CP fra forskellige perspektiver. 

 

Kurset er inkl. forplejning 

Hvilke rolle spiller bedsteforældre i støtten til familien, når der kommer et barn med cerebral parese i familien?

Hør oplæg fra en mor, bedsteforældre og to unge kvinder, der sætter både personlige og sociologiske perspektiver på livet med cerebral parese (CP).

På kurset vil vi belyse de forskellige roller i familien og ikke mindst, hvordan man kan træde til og støtte hinanden på måder, der giver mest mening. Vi har fuld fokus på bedsteforældrenes rolle, både i forhold til deres egne børn og ikke mindst i forhold til børnebørnene.

Sinne Colding Thaysen fortæller sin egen historie fra dengang, hun fik trillinger, hvoraf den ene har CP. Hvordan oplevede hun den tid, hvilken hjælp havde hun brug for, hvilken hjælp fik hun, hvad betød moderskabet for hendes ægteskab og forholdet til hendes egne forældre. Hvad lærte hun af den kaotiske tid?

Henning Erhardsen og Aase Møller er bedsteforældre til Malte på 6 år. De beretter om, hvordan de har støttet Malte og hans familie, og hvilken betydning det har haft for deres forhold til Maltes familie. 

Informatør Christa Nielsen, som selv har cerebral parese, vil fortælle om sin egen opvækst med cerebral parese, og om hvordan hun ser sin egen hjerne.

Sociolog og ph.d.-stipendiat Olivia Dahl fortæller om, hvordan familiedynamikker skaber særlige betingelser og begrænsninger, men også potentialer for børn der lever med CP. Det gør hun med afsæt i egen forskning, samt egne erfaringer fra et liv med CP.

Program:

10.00-10.15: Fælles velkomst og introduktion til dagen, deltagerne, programmet og underviserne.

10.15-11.15: Sinne fortæller om moderskab, kaos, relation til egne forældre, det at blive mor til et barn med CP, og hvordan man kan støtte en nybagt mor eller far.

11.15-12.00: Henning og Aase fortæller deres egen historie som bedsteforældre til et barnebarn med CP.

12.00-12.45: Frokost – vi spiser sammen.

12.45-13.30: Christa Nielsen fortæller om, hvordan hun ser sin egen hjerne, og så kaster hun jer ud på dybt vand, når I skal prøve, hvordan det er at have CP.

13.30-13.45: Kort pause - stræk benene og tag en kop kaffe.

13.45-14.45: Olivia Dahl tager afsæt i mennesker med cerebral pareses egne fortællinger, meninger og ord, og hun sætter vores måder at tænke og tale om handicap og cerebral parese under et kritisk lys.

14.45–15.00: Fælles opsamling og afrunding – tak for i dag.

Undervisere:

Sinne Colding Thaysen, Henning Erhardsen, Aase Møller, Christa Nielsen og Olivia Dahl

Målgruppe:

Bedsteforældre, der har et barnebarn med CP

Sted:

Scandic Aarhus City

Østergade 10
8000 Aarhus C

Pris:

Medlem - uden hjælper - 200,00 kr.
Medlem - med hjælper - 200,00 kr.
Ikke medlem - uden hjælper - 500,00 kr.
Ikke medlem - med hjælper - 500,00 kr.

Gå til top Top