Barnebarn med cerebral parese

Barnebarn med cerebral parese

Starter:
Slutter:
Pris:
Ikke medlem - 400,00 kr.
Ikke medlem med hjælper - 400,00 kr.
Medlem - 200,00 kr.
Medlem med hjælper - 200,00 kr.
Pladser tilbage:
0

LUKKET FOR TILMELDING

Det er skønt at få børnebørn, men ofte følger der en masse spørgsmål med, når barnet viser sig at have en hjerneskade. Dette kursus giver nogle af svarene

Det er et stort øjeblik, når ens børn bliver forældre, men hvordan støtter man den nye familie bedst muligt, når den lille viser sig at have en hjerneskade? Hvor går man hen med sin egen sorg over at barnebarnet blev anerledes end man troede? Og hvordan håndterer man familiens nye vilkår og sorg? De spørgsmål, og mange andre, forsøges besvaret på kurset, der er bygget op omkring personlige historier fra mennesker, der selv har prøvet det: Coach Sinne Colding Thaysen er mor til en stor børneflok, hvoraf det ene barn har cerebral parese. Informatør Christa Nielsen har cerebral parese, og fortæller om sin egen opvækst med forældre og søskende. Aase og Henning Møller er bedsteforældre til Malte på 3 år, og giver deres egne erfaringer videre.

På kurset er alle spørgsmål velkomne, og vi kommer ind områder som: Hvordan kan jeg støtte familien? Hvor meget må jeg blande mig? Hvor går jeg hen med min egen sorg? Kommer mit barnebarn til at gå eller tale? Hvad med venner? Bemærk at vi ikke kommer ind på diagnosen cerebral parese, og underviserne ikke har en faglig baggrund inden for området, men taler ud fra egne erfaringer, som de forsøger at give videre.

Kurset er inklusiv fuld forplejning.

 

Program

10-10.15: Fælles velkomst og introduktion til dagen og hinanden

10.15-11.30: Sinne Colding Thaysen taler om:  Familie – hvad sker der når man får et barn med et handicap – sorgen, både på vegne af barnet, forældrene og sig selv – hvordan kan jeg hjælpe? – hvor meget kan jeg blande mig? – forståelse for at familien ikke kommer til arrangementer og deres hverdag er mere presset end ens egen, da man selv havde små børn – plads til at være nervøs, hvordan skal barnet udvikle sig? Egne erfaringer som mor

11.30-12.15: Christa Nielsen fortæller om sin egen opvækst med cerebral parese

12.15-13: Frokost

13 – 13.30:  Aase og Henning deler egne erfaringer som bedsteforældre

13.30-14: Gruppearbejde/egne erfaringer

Kort pause 

14.15-15: Fælles opsamling og spørgsmål

 

Undervisere:

Sine Colding Thaysen, Christa Nielsen og Aase og Henning Møller

Målgruppe:

Bedsteforældre der har et barnebarn med CP

Sted:

Scandic Aarhus City

Østergade 10
8000 Aarhus C

Pris:

Ikke medlem - 400,00 kr.
Ikke medlem med hjælper - 400,00 kr.
Medlem - 200,00 kr.
Medlem med hjælper - 200,00 kr.

Gå til top Top