Værgemål

For år tilbage var værgemålsbeskikkelse en voldsom indgriben i den personlige integritet og medførte umyndiggørelse af borgeren med tab af borgerlige rettigheder. Sådan er det heldigvis ikke mere. I den nugældende værgemålslov er udgangspunktet, at ”værgemålet skal afpasses efter den pågældendes behov og må ikke være mere omfattende end nødvendigt”. Der er følgelig i sagens natur fortsat tale om et indgreb i den personlige frihed, fordi værgen kan træffe beslutninger på vedkommendes vegne.

Efter Værgemålsloven kan der ”iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorlig svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det.” (§ 5)

Værgemål, der omfatter begrænsede forhold: Værgemål kan i dag begrænses til at omfatte præcist det, der er behov for i den konkrete situation.

- Værgemålet kan begrænses til at angå personlige forhold, herunder bestemte personlige anliggender.

- Værgemålet kan begrænses til at angå økonomiske forhold, herunder bestemte aktiver eller anliggender. Udgangspunktet i værgemålslovgivningen er, at personen fortsat er myndig med alle de rettigheder, det indebærer.

Øvrige værgemål, der omfatter økonomiske forhold: For fuldstændighedens skyld skal her nævnes de to sidste former for værgemål:

Økonomisk samværgemål: Det er noget, borgeren selv skal søge om, hvis den pågældende har brug for hjælp til at administrere sin økonomi. Behovet for hjælp kan skyldes uerfarenhed, svækket helbred eller lignende tilstand. Samværgemålet forudsætter, at personen fungerer så godt, at den pågældende kan samarbejde med sin samværge om økonomien. Derfor fører Familieretshuset heller ikke tilsyn med samværgemål. (§ 7)

Fratagelse af den økonomisk retlige handleevne: I nogle tilfælde kan det være nødvendigt for at beskytte personen mod at blive udnyttet eller mod, at den pågældende indgår uheldige aftaler, f.eks. køber dyre ting, han eller hun slet ikke har brug for. I disse situationer kan personen helt eller delvist få frataget sin (økonomiske) retlige handleevne.

Det betyder, at personen ikke kan indgå gyldige økonomiske aftaler. Hvis personen helt er frataget den retlige handleevne, bliver den pågældende umyndig og mister retten til at stemme ved Folketingsvalg. Men retten til at stemme ved kommunevalg, valg til Regionsrådet og valg til Europaparlamentet er bevaret. (§ 6)

Sidst opdateret:
Gå til top Top