Syv spørgsmål/svar om coronavirus og BPA

1. Isolation i eget hjem – kan borgeren beholde sine BPA-ansatte? Kan de nægte at arbejde under de forhold?

På LOBPAs hjemmeside kan du under orientering om coronavirus læse følgende:

”Hvis du som kunde får konstateret coronavirus eller skal i karantæne, skal du kontakte LOBPA hurtigst muligt. Dine handicaphjælpere har fortsat ansvar for at hjælpe dig, men det afhænger af situationen og din tilstand. Hvis du er smittet, vil det være den lægefaglige vurdering, som afgør, om du kan plejes i hjemmet og af hvem, eller om en indlæggelse er nødvendig.”

”Hvis den kunde, du hjælper, får konstateret coronavirus, skal du og kunden kontakte LOBPA hurtigst muligt. Du har som handicaphjælper fortsat ansvar for at hjælpe, men det afhænger af situationen og kundens tilstand. Det vil være den lægefaglige vurdering, som afgør, om kunden kan plejes i hjemmet og af hvem, eller om en indlæggelse er nødvendig.”

Bruger du et andet firma, skal du kontakte firmaet og høre, hvordan reglerne er der.

Kilde: https://lobpa.dk/om-lobpa/covid-19-orientering

 

2. Må jeg begrænse antallet af hjælpere for at minimere smitterisikoen?

Social- og Indenrigsministeriet skriver:

En forholdsregel i forhold til at minimere smitterisikoen er at forsøge at have så få hjælpere omkring sig som overhovedet muligt. En måde at opnå dette på kunne være at forlænge den enkelte hjælpers vagter, således at færre hjælpere leverer hjælpen. Dog skal det herved bemærkes, at den, der er arbejdsgiver i den enkelte ordning, fortsat har ansvaret for, at de samlede udgifter til hjælperløn ligger inden for det bevilgede tilskud.

Dette kan muligvis blive vanskeligt at sikre, hvis de inaktive hjælpere fortsat skal have deres faste løn, samtidig med at de hjælpere, der tager længere vagter, skal have mere i løn. Desuden kan der også for de hjælpere, der tager længere vagter, opstå udfordringer i forhold til overholdelse af reglerne for arbejds- og hviletid, som man må være opmærksom på.

Ministeriet skal imidlertid opfordre til, at man, hvis man er kritisk udsat, prøver at mindske risikoen for smitte ved at have så få hjælpere som muligt omkring sig i den aktuelle situation, og der skal derfor også opfordres til dialog mellem arbejdsgiveren, arbejdslederen og hjælperne i ordningen og kommunen, så man i fællesskab kan finde frem til en god løsning.”

 

3. Hvad gør man hvis en borger smittes med corona?

Hvad gør man som borger og hjælpepersonale, der hhv. modtager og leverer borgerstyret personlig assistance (BPA), i tilfælde af smitte?

Hvis en borgers hjælpere bliver syge, og det ikke er muligt for borgeren at dække sig ind ved hjælp af vikarer mv., så skal kommunen træde til med hjælp. Kommunens forsyningsforpligtelse er bl.a. beskrevet i dette svar fra daværende social- og indenrigsminister til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg af 28. november 2016.
Hvis borgeren selv bliver syg, skal han/hun iagttage samme forholdsregler som alle andre.

For borgere, der ud over en ordning med BPA eller kontant tilskud også har en respiratorordning, er regionen med ind over ordningen, da de har myndighedsansvaret i forhold til den respiratoriske behandling, borgeren får fra sine hjælpere. Hvis en borger, som har en respiratorordning, bliver syg, bør borgeren hurtigst muligt lade sig indlægge og/eller kontakte det respirationscenter i regionen (øst eller vest), som han/hun er tilknyttet.

Så hvis borgeren bliver syg, men ikke med corona skal hjælperne fortsat møde ind som de plejer (det ville de også skulle uanset corona eller ej). Bliver borgeren syg med corona, men ikke skal indlægges, så skal der stille værnemidler til rådighed som nævnt tidligere.

 

4. Hvilke værnemidler skal man bruge?

Sundhedsstyrelsen har beskrevet, hvilke værnemidler man bør benytte ved kontakt med COVID-19, og dermed hvad hjælpere skal bruge, hvis borgeren er smittet. Der er fx tale om overtrækskittel, maske/øjenbeskyttelse og handsker. Læs mere her:

Kilde: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Haandtering-af-COVID-19/Retningslinjer-for-brug-af-vaernemidler-plakat-A3.ashx?

 

5. Hvem skal levere værnemidler?

”Hvordan skal man forholde sig i forhold til værnemidler til hjælpere i en ordning med kontanttilskud til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance, hvis borgeren, som modtager hjælp i ordningen, er under mistanke for eller er syg af COVID-19?

1. Hvis borger/tilskudsmodtager selv er arbejdsgiver
Borgeren eller den, der er tilskudsmodtager i ordningen, skal henvende sig til sagsbehandleren i kommunen for at borgerens hjælpere kan få udleveret de værnemidler, som er nødvendige, fordi borgeren er under mistanke for eller syg med COVID-19. Hvis sagsbehandleren i kommunen modtager en henvendelse fra en borger eller tilskudsmodtager om, at borgeren mistænkes for, eller har verificeret COVID-19 skal sagsbehandleren kontakte kommunens lagerdataansvarlige person med henblik på at borgeren eller tilskudsmodtageren kan få udleveret nødvendige værnemidler til hjælperne.

2. Hvis borger/tilskudsmodtager har indgået aftale om at overdrage sit arbejdsgiveransvar. For de private virksomheder og foreninger, der varetager arbejdsgiverfunktioner i hjælperordninger, er udgangspunktet at virksomheden/foreningen skal forsøge at skaffe de nødvendige Covid-19-relaterede værnemidler til hjælperne. Baggrunden for dette er, at der aktuelt ikke er mangel på værnemidler i Danmark.

I følgende ministersvar uddybes arbejdsgangen for private virksomheder/foreninger: 

Regningen for køb af værnemidler skal efterfølgende sendes til kommunen og dækkes jf. udmålingsbekendtgørelsens § 10.
Hvis virksomheden/foreningen ikke kan skaffe værnemidlerne, skal borgeren/tilskudsmodtageren som beskrevet ovenfor kontakte kommunens sagsbehandler og proceduren beskrevet under punkt 1 skal anvendes.

Kilde: https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/SOU/spm/445/index

 

6. Følger hjælperne med ved indlæggelse?

Som udgangspunkt gælder sektoransvarlighedsloven, det vil sige, at sygehuset skal sørge for, at borgeren kan bruge deres behandling.

Danske Handicaporganisationer har i et notat skrevet:

”Behov for indlæggelse på sygehus – følger hjælperne med?
Der henvises til de aftaler, der er indgået med pågældende kommune og region omkring tilrettelæggelsen af ordningen, jf. også svaret ovenfor. Hvad respirationsbehandling angår, så er kommuner og regioner forpligtet til at indgå sådanne aftaler. Bliver man som BPA-bruger smittet med COVID-19, vil det være en lægefaglig vurdering, hvor og under hvilke vilkår man modtager behandling. Det samme gælder spørgsmålet om, hvorvidt hjælperne følger ved indlæggelse på sygehus.

Som udgangspunkt er det en fordel for alle parter, at hjælpere følger med. Men det vil være sygehus/region der afgør konkret, hvad der i situationen kan lade sig gøre. Det gælder også i situationer, hvor der ikke er tale om COVID-19-smitte eller mistanke herom. Her vil det også være sygehus/region, der afgør hvordan det skal foregå i lyset af den generelle COVID-19-situation. Det anbefales at orientere kommunen ved indlæggelse på sygehus.”

Kilde: https://handicap.dk/sites/handicap.dk/files/media/document/Sp%C3%B8rgsm%C3%A5-483329.docx

 

7. Kan mine hjælpere blive vaccineret?

Har du en BPA-ordning, så betragtes dine hjælpere som varetagende en kritisk funktion og kan visiteres til vaccination mod corona. Det er arbejdsgiveren, der skal indhente samtykke fra hjælperen og anmode om vaccination. Benytter man sig af et virksomhed som for eksempel LOBPA, så er det LOBPA, der skal indsende lister over hjælpere, som skal vaccineres.

Er du selv arbejdsgiver i din egen BPA-ordning, er det dig selv som arbejdsgiver, der skal anmode om vaccination af dine hjælpere. Vores anbefaling er, at du i den situation tager kontakt til din sagsbehandler i kommunen.

Mener du, at du selv bør vaccineres, så er det din egen læge, der skal vurdere det.

Sidst opdateret:
Gå til top Top