Ta’ med CP Danmark til årets Skive Festival

8. juni - Ta’ med CP Danmark til årets Skive Festival

For femte år i træk kan vi tilbyde en helt speciel éndagsbillet til en helt speciel pris - lørdag den 8. juni fra kl. 11.00 til 24.00.

Priser: Voksne: 250 kr. Børn under 15 år og hjælpere: 150 kr. Børn under 6 år er gratis.

Praktiske oplysninger: CP Danmark har sit eget store telt med tilhørende handicaptoilet. Teltet åbner kl. 11.00, og her kan der spises medbragt mad eller bestilles picnickasse, sandwich og købes sodavand/fadøl fra Hancock til rigtig festivalpris.

Fra kl. 11.30 tilbyder vi i teltet: Picnickasse til 50 kr.: Kyllingespyd m/tzaziki og grøntsager, kold Hereford oksefilet m/remoulade, surt og peberrod, mini croissant m/laksecreme og tomat, flutes, rugbrød, smør, inklusiv service m.v.

Sandwich til 35 kr.: Vælg mellem kylling & bacon, skinke & ost eller æg & rejer.

Bestilling og betaling af billetter og mad: Skriv til Bent Ole Nielsen: cpskive@mail.dk eller ring på telefon 97 14 24 83 eller 21 29 48 44 (hverdage efter kl. 18). Oplys navn, medlemsnummer, antal billetter, evt. madbestilling, hvilken kreds du tilhører, eller hvilken kommune du bor i.

Betalingen sker på konto: 7613 – 1011 868, eller på MobilePay 21 29 48 44. Bestillingen er gyldig, når betalingen er foretaget. Tilmelding og betaling senest søndag den 2. juni. Efter denne dato – kontakt Bent Ole Nielsen.

Stor scene byder lørdag på: Jakob Dinesen, Kim Wilde, D-A-D samt endnu et stort navn. Også på Scene 2 og ’Bryggeriet’ er der fuldt program.

Vi ses på Skive Festival 2019!

Sidst opdateret:
Gå til top Top