Slap a' weekend på Feriecenter Slettestrand

30. april - 2. maj - Slap a' weekend på Feriecenter Slettestrand

For 19. gang er det tid til tilmelding til årets hyggeligste weekend - altid første weekend i maj. I år var der 100 tilmeldte, men weekenden måtte desværre aflyses på grund af COVID-19 restriktionerne.

Slettestrand havde kun ledigt en weekend efter sommerferien, som vi straks bookede, hvilket betød, at 68 kredsdeltagere alligevel fik en hyggelig Slap a weekend.

I 2021 har vi reserveret weekenden, som starter med St. Bededag, så
der er god mulighed for at komme tidligere fredag eller kontakte Slettestrand og tilkøbe en overnatning fra torsdag.

Vi håber, at vi igen kan holde fest lørdag aften, så vi kan få danset
til DJ-Tmouse’s diskotek og omkring midnat slutte med Liverpools
slagsang og Tørfisk’s VLTJ. Ellers har programmet fokus på leg, hygge
og socialt samvær med familien og de andre deltagere, inde og ude på den handicapegnede legeplads med mange gode faciliteter. Eneste faste programpunkter er spisetiderne, hvor vi får en fantastisk forplejning.

Tiden bruges til det, man har lyst til, f.eks. ture i varmtvandsbassinet med sauna og mulighed for saunagus, Vesterhavets strandkant også i kørestol, badetur i Vesterhavet eller en tur i Svinkløv Plantage. Lørdag er der ture i hestevogn (inkl. stop med kaffe og kage) til Svinkløv Plantage. Der vil være mulighed for trækture på heste
mod lille egenbetaling.

Tid: 30. april til 2. maj. Der er fri ankomst fredag, men I kan risikere, at jeres lejlighed først er klar kl. 15. Afrejsetidspunkt søndag kl.
12, medmindre andet aftales med receptionen.

Sted: Feriecenter Slettestrand, Slette Strandvej 142-144, Fjerritslev.

Pris: Voksen 800 kr., barn (0-12 år) 550 kr., hjælper 650 kr., tillæg på 150 kr. for hund.

Tilmelding: Efter ”først-til-mølle” pr. mail til kimwp@mail.dk

Info: HUSK at medbringe sengelinned og håndklæder. Linnedpakke
kan lejes for 85 kr./stk. Ved tilmelding bedes oplyst alder på børn og
eventuelt behov for plejeseng, lift, badestol mm.

Kreds Østjylland (17)

Sidst opdateret:
Gå til top Top