Familieweekend

28.-30. maj - Familieweekend

Vi planlægger endnu et weekendophold på Slettestrand, hvor hygge og socialt samvær med familien og andre deltagere har førsteprioritet. Det eneste, som er planlagt, er spisetiderne, og her har vi aftalt, at der igen vil blive serveret nogle lækre måltider.

Det handicaptilgængelige feriecenter ligger i naturvenlige omgivelser tæt ved Vesterhavet. Feriecenteret fik for to år siden ny svømmehal, som vi har afprøvet med stor glæde for både børn og voksne.

Centeret har også en super legeplads, hvor børnene har gode muligheder for at bruge energi på mooncars, handicapcykler og andre køretøjer, ligesom der forefindes en stor sandkasse, gynger, trampolin og bordtennis mm.

Der er mulighed for rideture på rolige, mindre heste og gåture til stranden, hvor der er udlagt ramper, så kørestolsbrugere også kan komme helt ned til vandet. Om lørdagen er der mulighed for en gratis hestevognstur, hvor vi kører forbi det nyopførte Svinkløv Badehotel og videre til Svinkløv Plantage, hvor der gøres holdt for en kaffepause. Kørestolsbrugere har selvfølgelig også mulighed for at deltage. Alle corona-restriktioner vil blive overholdt.

Tid: Fredag den 28. maj kl. 17.00 til søndag den 30. maj kl. 11.00.

Sted: Feriecenter Slettestrand, Slettestrandvej 140, 9690 Fjerritslev.

Pris: 500 kr. for børn til og med 12 år og 700 kr. for øvrige (samme som sidste år). Prisen dækker ophold og måltider: fredag aften, hele lørdagen og morgenmad søndag. Drikkevarer er for egen regning.

Tilmelding: Senest 15. marts til Asger på tlf. 40 89 56 62, mail: il.as.laustsen@outlook.com eller til Inger på tlf. 26 18 38 32, mail isj@private.dk

Info: Skriftlig indbydelse udsendes til alle kredsmedlemmer, og endeligt program udsendes senere til de tilmeldte deltagere. Der tages forbehold for diverse corona-restriktioner.

Kreds Nordøstjylland (18)

Sidst opdateret:
Gå til top Top