Familieweekend på Feriecenter Slettestrand

12. - 14. juni - Familieweekend på Feriecenter Slettestrand

Vi er godt i gang med planlægningen af vores traditionsrige weekendophold på Slettestrand, hvor hygge og socialt samvær er i højsædet. Det eneste planlagte er spisetiderne, og her har vi aftalt med feriecenteret, at der igen bliver serveret lækre måltider.

Feriecenteret er meget handicapegnet og ligger i naturvenlige omgivelser tæt ved Vesterhavet. Sidste år fik de en ny svømmehal, som vi fik afprøvet med stor glæde. Centeret har også en super legeplads med bl.a. mooncars, handicapcykler og andre køretøjer, sandkasse, gynger, trampolin og bordtennis mm.

Der er mulighed for rideture på rolige mindre heste og gå/køreture til stranden, hvor der er udlagt ramper, så kørestolsbrugere også kan komme helt ned til vandet.

Tid: Fredag den 12. juni kl. 17.00 til søndag den 14. juni kl. 11.00.

Sted: Feriecenter Slettestrand, Slettestrandvej 140, 9690 Fjerritslev.

Pris: Samme priser som sidste år: 500 kr. for børn til og med 12 år og 700 kr. for øvrige. Prisen dækker ophold og måltider: fredag aften, hele lørdagen og morgenmad søndag. Drikkevarer er for egen regning.

Tilmelding: Senest 25. marts til Asger på tlf. 40 89 56 62 eller mail: il.as. laustsen@outlook.com eller til Inger på tlf. 26 18 38 32, mail: isj@private.dk

Info: Om lørdagen er der mulighed for en gratis hestevognstur, hvor vi kører forbi det nyopførte Svinkløv Badehotel og videre til Svinkløv Plantage, hvor der holdes kaffepause. Kørestolsbrugere har selvfølgelig også mulighed for at deltage. 

Kreds Nordøstjylland (18)

Sidst opdateret:
Gå til top Top