CP Danmark Vestjylland inviterer til et spændende tema-arrangement med Louise Bøttcher, der fortæller om udvikling, overgange og kriser.
Alle børns og unges udvikling rummer overgange: fra hjem til daginstitution, fra daginstitution til skole og videre til ungdoms- eller erhvervsuddannelser. Også hverdagen rummer mange overgange hvilket ofte skaber udfordringer, men også nye muligheder. For børn og unge med CP kan overgangene blive særlig svære og give forskellige kognitive udfordringer, som er vigtige at kende når overgange skal håndteres, f.eks. udtrætning, sensorisk sensibilitet og overbliksvanskeligheder.
Overgange skaber ofte en krise i udviklingen, hvor barnet pludselig bliver særligt vanskeligt eller selv oplever at have det rigtig svært. Louise kommer nærmere ind på hvad udviklingskriser er, og hvordan forældre og professionelle kan forvandle kriserne til udviklingsmuligheder.
Tid: Onsdag den 25. oktober kl. 16.30-19.30.
Sted: Scandic Regina, Fonnesbechsgade 20, Herning.
Oplægsholder: Louise Bøttcher, lektor i neuropsykologi.
Målgruppe: Mennesker med cerebral parese, pårørende og fagpersoner, der vil have viden om, hvordan en kognitiv hjerneskade påvirker læring og hverdagen.
Tilmelding: Inden 15. oktober til Bent Ole Nielsen, mail: bon@privat eller sms 21 29 48 44.
Pris: 150 kr. pr. person, der indsættes på konto 7613 - 1012312 eller MobilePay 21 29 48 44 med teksten: De svære overgange. Oplys gerne hvilken tilknytning du har til CP - har selv CP/pårørende/fagperson.
Dagens program:
16.30: Præsentation af Louise og deltagerne
16.45: 1. del af oplægget
17.45: Sandwich, kaffe, te, sodavand
18.30: 2. del og spørgsmål
19.30: Afslutning.
På gensyn
CP Danmark - Vestjylland