16. April - Kom lettere igennem Billund Airport

16. April - Kom lettere igennem Billund Airport

Skal du ud at rejse, og har du eller din medrejsende CP? Så kan det være godt at vide, hvordan du lettest kommer igennem lufthavnen og ind og ud af flyet.

I samarbejde med Billund Airport kan CP Danmark Sydøstjylland nu indbyde til en informativ eftermiddag med gennemgang af lufthavnens handicap-faciliteter. Bliv klogere på hjælpemidler, mødesteder og hjælp ved transport i forbindelse med rejsen. Vi kommer også ind på hjælp ved særlige behov som for eksempel Solsikkesnoren. Endelig vil der være mulighed for spørgsmål og en rundvisning.

Efter arrangementet er CP Danmark Sydøstjylland vært ved aftensmad i forhallens Café Square for dem, som ønsker at spise med. 

Tid: Tirsdag den 16. april kl. 16-18. Kom i god tid, så der er tid til at finde parkeringsplads og finde frem til mødestedet.

Sted: Billund Lufthavn, Passagerterminalen 10, 7190 Billund. Vi mødes i check-in området ved ”Mødested for handicappede”.

Pris: Gratis. Du betaler selv for drikkevarer. 

Tilmelding: Til Anne-Marie Jensen på mail landsmose@bpanet.dk eller på tlf. 29 92 69 95 senest onsdag den 10. april 2024. Oplys venligst, om du er i kørestol, og om du ønsker at få aftensmad. Ved tilmelding bliver du også bedt om at oplyse din fødselsdato og dit fulde navn.

Godt at vide: På grund af et højt sikkerhedsniveau i lufthavnen er der kun plads til 20 gæster i gruppen, og der skal medbringes gyldigt pas eller kørekort (er du under 18 år, skal du enten medbringe pas eller sundhedskort).

Sidst opdateret:
Gå til top Top